Tanker

4-tallets år

kaerlighed_thumbForleden dag var en af de der dage, hvor gamle minder bare dukker op hele tiden – et efter et – dagen lang.

Gode som dårlige.
Sjove og mindre sjove.
Mindeværdige – eller dem man helst var foruden.

Jeg ved ikke hvorfor. Det var ikke nogen speciel eller særlig dag, det kom bare.

Startede fra morgenstunden af.

Jeg skulle på Herlev Hospital til et årligt tjek. Får skannet nyrerne, fordi der ligger sten i den ene, som bare ikke vil forsvinde. Lægerne holder øje med, at de bare bliver liggende, ikke formerer sig eller bliver for store.

Jeg kan udmærket fortælle dem, at de absolut ikke ligger stille hele året rundt, men bytter plads indimellem. Det kan mærkes, men pyt – bare de ikke bliver større eller flere.

Da jeg var på vej derover, kom jeg til at tænke på dengang, hvor de på Frederiksberg Hospital forsøgte at skyde de her sten. Lyder drabeligt – og det var det faktisk også lidt.

Jeg skulle ligge på et leje. Under venstre nyre var der en maskine. Lidt som en harmonika, der trækker sig sammen for derefter at springe op igen. Det gjorde den – og hver gang for at dunke op i min nyre. Føltes som hvis man tager en elastik rundt om håndleddet, hiver den helt ud til den er ved at knække og så … slipper med et kæmpe smæk. Det er smerten i denne her maskine.

Da manden havde stødt ca. 20 gange og tårene løb ned af kinderne på mig, spurgte jeg, hvor mange stød der var tilbage…

2980

Jeg har IKKE skrevet forkert. Jeg skulle have – eller nyren skulle have 3000 stød. Den rare mand lovede at sige til, når jeg nåede de 1500, for så var vi jo halvvejs…
Altid rart med lidt oplysning undervejs – og jeg fik da at vide, at jeg var ret sej…

What

Min søde mor var taget med og det så næsten ud som om, det gjorde mere ondt på hende end på mig… På et tidspunkt er hun lige nødt til at gå ned og ringe. Hun låner min mobil og jeg tænker ikke over, at der er kode på. Jeg har ligesom lidt andet at koncentrere mig om. Efter 5 min kommer hun tilbage, drøn irriteret over den her skide mobil, som skriver, at den skal have en “frisør kode”… Hvad det nu er for noget?

Diplomsodestemor-pHelt ærligt – jeg er fuldstændig overdrevet ligeglad med den skide mobil og jeg aner da virkelig ikke, hvad en “frisør kode” er… Jeg koncentrerer mig om, at der kun er under 1000 stød tilbage, om at huden nu omkring min nyre er slået så meget i stykker, at der er gået hul og om, at det gør så sindssygt ondt…

Da jeg endelig er færdig og føler mig som en bokser, der har gået 30 runder, får jeg kigget på den pokkers telefon – og der står: “frigør kode”
Briller Mutti – næste gang – og tryk ikke forkert kode mere end tre gange.

Den dag i dag griner vi stadig over det, for hvor var det latterligt og et fuldstændigt tosset sammenfald af underlige ting på en og samme tid.

Alt det sidder jeg og smiler af på vej til Herlev Hospital.

Jeg kører igennem Islev.

For år tilbage boede jeg i hus sammen med mine forældre i Islev. Da jeg kører igennem og forbi vejen, hvor vi boede, drøner en hel film af gamle minder igennem. Jeg ser næsten min far gå på vejen – på vej ned for at handle.

Jeg husker vores skønne hus, dejlige have og alle de smukke blomster.
– men der dukker også nogle triste ting op, for alt var ikke lutter idyl i den årrække. Der var ting, der ikke helt spillede og fungerede – men trods alt, så var der flest gode minder fra den tid.

Jeg har skrevet det før:

Livet er forunderligt og foranderligt

– et stort sammensurium af blandede oplevelser, følelser osv. osv.. Noget passer og hænger sammen – andet gør ikke.

Og hvor er det godt, for det er jo det, der får os til at leve. Tænk hvis alt bare kørte i den samme tummerum. Hvor ville det være trist og kedeligt.

Vi skal selv være med til at farve vores dag og liv.
Af og til er paletten ikke så fuld af farver eller de er blevet blandet for meget, så må vi vaske den ren og hælde nye på…

Okay – nu bliver det vist lidt for filosofisk.

Memory LaneTilbage til min dag – down Memory Lane

Jeg når endelig Herlev Hospital – får skannet nyrerne. Det tager jo under 30 sek, når først man ligger der. Svaret får jeg først engang, når lægerne skriver tilbage. Jeg spurgte dog røntgendamen, om hun kunne se noget, for føler måske lidt, at der er noget undervejs i højre side. Jeg ved jo godt, det er dumt, de må jo ikke sige noget. Så hvordan jeg skal tolke hendes svar om, at det kan lægen nok bedre fortælle dig, det ved jeg ikke, men pyt – ingen sorger på forskud, dem kan jeg ikke bruge til noget alligevel.

En ting er dog sikkert, min mor får ikke lov at låne mobilen, hvis jeg skal have skudt nyresten igen!

Da jeg kommer ud fra Herlev og er på vej mod bilen, kommer 3 flotte ( 😉 ) fyre imod mig. “Hey hva’ pokker laver du her, Christina og hvordan går det?”

Det var tre af mine søde tidligere kollegaer fra da jeg arbejde hos Falck. Nogle virkelig skønne år på en super arbejdsplads. Savner virkelig den tid. Desværre kunne jeg ikke være der længere, fordi jeg måtte gå ned i tid efter min operation i nakken for nogle år siden… Så kørte en gammel film igen… Gode og mindre gode minder.
En masse sjove – og nogle triste…

Chili og Falck

Resten af dagen fortsatte på denne måde. Tanker og minder… Da jeg lå i sengen om aftenen, var jeg næsten helt ør i hovedet.

– og så tænkte jeg på, om det hele egentlig skyldes, at det er 4-tallets år ?!?

Det er år 2014

Jeg er født i 1974

Ergo bliver jeg 40 år i år

40 – det er jo helt vildt! Jeg er slet ikke gammel nok til at være 40!

Når man er 40, er man voksen, fornuftig, måske gift. De fleste har i hvert fald børn, en mand eller kone, næsten sikkert et hus, bil og godt job…

Jeg …

– jeg er ikke voksen nok til at blive 40. fornuftig er jeg ikke. Jeg leder stadig efter den store kærlighed. Jeg har ingen børn, intet hus. Jeg har godt nok bil og job, men nej – 40 det er sgu for gammelt at blive…

Så måske er det lidt melankoli over at være i 4-tallets år, der giver mig de her dage, hvor alt bare strømmer tilbage til “gamle” dage og minder…

Frø

– og så er det jo heller ikke værre, vel?

Jeg har det jo godt!
Har oplevet en pokkers masse indtil videre – og det er absolut ikke slut!

Er lige kommet hjem med underskrevet aftale om, hvor jeg skal fejre min 40 års fødselsdag.

Det bliver en fantastisk dag – skal holdes på Café Palermo – et dejligt sted med masser af skøn mad og lækkerier.
(Ps. De laver også de lækreste sandwich og burgers – helt klart et besøg værd) 🙂

Hjerte

– så pyt, jeg glæder mig til at blive 40!

Glæder mig over at have så mange minder – gode som dårlige. De minder mig om, at jeg har et godt liv og forsøger at leve på bedste vis. Det er vigtigst af alt!

 

Café Palermo

http://tanketrolden.dk/naiv-og-godtroende/

http://tanketrolden.dk/farvel-til-det…g-til-et-nytar

 

2 thoughts on “4-tallets år

  1. Kære Christina, du vise kvinde. Jeg nyder at læse dine indlæg! Vi kan alle lære noget af dig 🙂 Jeg glæder mig til at se dig igen snart 🙂 Varmt knus, Julie.

Kommentér gerne, tak: