Lidt af hvert · Tanker

Fantastiske 2015

For nøjagtig et år siden skrev jeg et indlæg her på tanketrolden med overskriften: Fantastiske 2014

Jeg må genbruge overskriften for den passer så fint igen i år, men skifter lige tal: Fantastiske 2015 – for det har det været.

Jeg sluttede indlægget sidste år med følgende ord:

Hvis jeg får mulighed for at opleve bare halvt så meget, som jeg har i 2014, så kan – eller vil jeg ikke beklager mig.

OG jeg vil på ingen måde beklage mig. Det ville jeg slet ikke kunne tillade mig eller være bekendt. Jeg har nemlig endnu engang fået lov og mulighed for at opleve ligeså meget.

Foråret bød på møde med to royale personer.

Fotograf: Søren Wesseltoft
Fotograf: Søren Wesseltoft

Jeg blev spurgt, om jeg havde lyst til at modtage en donation til Foreningen STH – Servicehunde Til Handicappede. Det havde jeg naturligvis. Det viste sig at HKH Prins Henrik også skulle komme – og jeg blev sammen med Mocca inviteret til at deltage i velkomstkomitéen. Vi hilste på HKH Prinsegemalen, Mocca fik royale hundekiks og jeg fik overrakt en meget fornem gave.
Det var en helt særlig oplevelse.

IMG_9630

 

Nogle uger senere var Mocca og jeg på kursus og her dukkede HKH Kronprinsesse Mary op. Mocca fik en tur på den røde løber – og endnu engang fik vi et royalt håndtryk.

Nogle vil måske mene, at det ikke er noget særligt, men jeg indrømmer gerne, at for mig var det helt særligt. 🙂IMG_9597

Året har endnu engang givet mulighed for at komme ud og holde mine foredrag. Jeg har været afsted mange gange. Hver gang er jeg lige nervøs med titusindevis af sommerfugle i maven – og indimellem tænker jeg, hvorfor gør du det, når du bliver så nervøs?…

Og hver gang tænker jeg – bagefter – selvfølgelig gør jeg det, fordi jeg føler for det. Jeg vil, som jeg så tit har skrevet, rigtig gerne være med til at flytte, skubbe, ændre på de barrierer, tabuer og fordomme, der er overfor handicap og handicappede… Jeg møder dem jævnligt, jeg hører om dem tit og ser dem. Jeg tror, at ved at være åben, tale om det og fortælle om det, så kan vi få rykket til noget af det…

Og det giver mening for mig, når jeg efter mine foredrag hilser på de fremmødte og får alle de positive tilkendegivelser. Hver og en giver mig lyst og mod på at fortsætte. TUSIND TAK til alle jer der kommer og hører mig.

Lånt fra nettet - tak

 

Jeg har været til to skønne bryllupper hos søde vennepar i år.

Det ene klassisk, smukt og rørende. Er så glad for at jeg måtte være med til denne specielle dag.

IMG_0748Det andet helt specielt, unikt og fantastisk – på stranden, hvor den ene kom fra vest, den anden fra øst – symbolet på livets gang over himlen. Skøn musik fra højtalerne i voldsom blæst og regnvejr. Vi stod med paraplyer og var nær fløjet væk som små Ole Lukøjer, men vi mærkede ikke uvejret, for det hele var så smukt og rørende. De mødtes på midten, våde og på bare fødder, de fik hinanden – og festen fortsatte ligeså speciel og unik som vielsen.
Jeg fik holdt min første bryllups tale – for brudeparret og deres 60 inviterede gæster. Naturligvis skulle jeg holde tale – for hvis ikke jeg skulle holde tale for den helt specielle person, der har fået mig igang med alt det, jeg har kastet mig ud i de seneste par år, givet mig mod på det – så ved jeg ikke hvem, jeg ellers skulle holde tale for. TUSIND TAK til – og for dig smukke veninde.

 

Indimellem er der også pauser i løbet af året – det sker ikke så tit…
Indimellem sker der rigtig meget – og det sker i løbet af ganske kort tid…

IMG_1660Som f.eks. da jeg en torsdag skulle holde et af mine foredrag for en hel del mennesker. Det kræver altid en del forberedelse, kontrol af sommerfugle og en masse energi.
Om fredagen tog jeg videre til Ærø, inviteret af Danske Handicaporganisationers lokal afdeling på øen. Jeg skulle holde foredrag og være konferencier på deres handicappolitiske dag. Min debut som konferencier – det gik vist okay. Det var en helt speciel weekend på øen, hvor det største diskussions emne var, hvor solnedgangen var smukkest: i Ærøskøbing eller i Marstal… Jeg håber meget, at deres store arbejde med at få ændret handicappolitikken på øen lykkes, det fortjener de.
Mandag havde Socialstyrelsen inviteret mig til deres medarbejderdag. De havde set mig i Jan Gintbergs tv-program “På kanten i Rødovre” og ville gerne have mig til at komme. Til at starte med vidste de ikke helt, hvad jeg skulle, men det endte med, at jeg skulle fortælle om at være mig, om hvad er et handicap og hvad er ikke et handicap… Det kan jeg jo godt finde lidt ud af. 😉
Plakat HandicaprådetTirsdag var jeg blevet spurgt, om jeg ville holde foredrag til et “fyraftensmøde” som Københavns Handicapråd ville holde. Det skulle handle om handicap og livsglæde. Jeg blev spurgt helt tilbage i Maj måned og dengang tøvede jeg overhovedet ikke med at sige ja. Da jeg pludselig i September måned ser plakaten med præsentation af de andre foredragsholdere, da svigtede modet mig alligevel lidt. 4 – for mig – store personligheder: Jacob Nossell, Team Tvilling og Evald Krogh… At se mig selv på plakaten blandt dem, det var stort. Selvfølgelig aflyste jeg ikke, og jeg fik holdt mit foredrag. Som en af arrangørerne sagde til mig: “Christina, I har hver jeres unikke historier at bidrage med. Jeg er sikker på, at det nok skal blive godt.” Og det gik godt.

Det var 6 ualmindelige hårde dage, men det var så fantastisk at være med til det hele.

Jeg får tit at vide, om jeg ikke skulle begynde at passe lidt bedre på mig selv. Måske sige nej til nogle af alle invitationerne.

NEJ, det kan jeg ikke og jeg har ikke lyst til det. “Nej tak” er ikke et ord, jeg holder meget af at bruge, når det gælder oplevelser, udfordringer og opgaver. Jeg vil det hele…

Og ja, indimellem ramler det sammen og kommer lige i rap – og ja, det er hårdt, men jeg vil…

Det er nu jeg kan!

Det er nu jeg får tilbuddene!

Det er nu jeg får mulighed for alt det her!

Jeg glæder mig over det, jeg nyder det, jeg holder af det og ikke mindst – jeg har lyst til det.

På et tidspunkt ebber det hele ud igen – og så kan jeg slappe af – men mens at folk, foreninger, selskaber osv. har lyst til at bruge mig, høre på mig, kan bruge min hjælp – og mens jeg stadig kan, så siger jeg “Ja tak” til det hele og tager nogle hvilepauser indimellem… 😉

Selvfølgelig føler jeg også efter. Er helbredet ikke til det, så skal jeg nok takke nej, men så længe jeg overhovedet orker, så bliver jeg ved. Firkløver
Da jeg holdt foredrag for Handicaprådet, blev det oplyst at Årets Handicappris snart skulle uddeles, så hvis man havde en man ville indstille, så var det nu.
Jeg fandt ud af at rigtig mange indstillede mig til prisen. Jeg er stadig vanvittige rørt, beæret og så stolt og glad over, at I er så mange, der har gjort det.
Jeg vandt ikke, men for mig er det at være blandt de 10 nominerede ligeså stort som at vinde.

“De nominerede: Christina Davidsen, vært på Det Handicappede Talkshow og deltager i De Uperfekte, for sin kamp mod fordomme om handicappede”

TUSIND TAK til alle jer der indstillede mig, det vil jeg aldrig glemme.

 

Lånt fra nettet - tusind tak

 

Slutningen af året har også budt på noget ganske særligt.

Agria Dyreforsikring startede en konkurrence på Facebook om at finde “Hele Danmarks Dyrehelt”. Man kunne nominere et hvilket som helst dyr, som havde en helt særlig betydning.

IMG_2779Jeg nominerede selvfølig min egen Mocca. For mig er hun jo min helt særlige dyrehelt.

Jeg skrev min lille nominering og sendte den afsted.

En onsdag ringede tlf’en: “Tillykke, Mocca er den første uge vinder i konkurrencen”

SÅ VILDT !!! Tænk at min Mocca vandt !!! Godt nok “kun” som uge vinder, men hun ville så gå videre til den store finale sammen med de næste tre ugers vindere.

Det var nu alligevel fire lange uger at vente. 🙂

Og så igen ringede tlf’en: “Tillykke, Mocca er HELE DANMARKS DYREHELT”.

Måske skal man være dyreejer for at sætte sig helt ind i det her… Jeg har mødt et par stykker, som måske nok, synes jeg er lidt småskør. 😉

MEN hør – for mig er det kæmpe stort.

MIN Mocca vandt !!! Jeg er pavestolt !!!

Og sikke præmier hun og jeg fik. Først 5.000,- dernæst 20.000,- som vi donerede videre til STH – Servicehunde Til Handicappede.

Vi fik præmier, godbidder og lækkerier til det næste års tid.

OG vi fik en fotosession hos en professionel fotograf: Jan Buk – og har fået de fineste billeder…

_MG_9961
Fotograf: Jan Buk
Fotograf: Jan Buk
Fotograf: Jan Buk

 

 

 

 

 

 

 

Så endnu et helt fantastisk år. Jeg tør næsten ikke tro på det, men det er sandt – og jeg er glad og taknemmelig…

Jeg vil slutte af nøjagtig som sidste år:

Hvis jeg får mulighed for at opleve bare halvt så meget i 2016, som jeg har i 2015, så kan – eller vil jeg ikke beklager mig.

Endnu engang: TUSIND TAK til alle jer, der har været med mig i 2015, til alle jer der har fulgt mig – tæt på, gennem Facebook eller via medierne.

TAK for al opbakning!

 

Fantastiske 2014

3 thoughts on “Fantastiske 2015

    1. Øv ja, det gjorde jeg også – og alle de andre herlige og skøre foredrag og oplevelser sammen med dig. TAK for dem – og for dig tossede, søde Quinde. <3

Kommentér gerne, tak: