Tanker

Godt Nytår

GODT NYTÅR

Jeg ønsker jer alle et helt fantastisk år 2017

Jeg har ikke skrevet i al for lang tid. Har man en blog, bør man jo skrive indimellem, ik’?

Det er ikke fordi, jeg ikke har noget at skrive om, tværtimod der er masser – og måske er det i virkeligheden grunden. Jeg får aldrig taget mig sammen, for der er simpelt hen for meget at fortælle…

Dårlig undskyldning – måske nok.

Jeg kan jo se at andre bloggere skriver næsten hele tiden, så jeg får helt dårlig samvittighed for hver dag der går, uden at jeg får sat mig ved tasterne.

Og så alligevel – der er jo ingen regl om, hvornår, hvor meget eller hvor tit man skal skrive på sin blog, vel?

Men selvfølgelig, hvis man vil beholde sine følgere/læsere, så skal man jo også være aktiv. Så jeg beklager alle kære læsere af bloggen – jeg vil prøve at være bedre til at få skrevet lidt i det nye år. 🙂

Følger man mig på Facebook – så mangler der vist ikke noget, er der nok nogle, der vil mene. Der er jeg vældig aktiv og får vist delt rigeligt i løbet af året. 😉

Nu er der allerede gået et år. Det er altså vildt. Synes ikke det er længe siden, at man skulle vænne sig til at skrive 2016…

De sidste to år har jeg afsluttet mit nytårs skriv med:

Hvis jeg får mulighed for at opleve bare halvt så meget i 2016, som jeg har i 2015, så kan – eller vil jeg ikke beklager mig.

Jeg har endnu engang fået lov og mulighed for at opleve meget. Ikke helt i samme
grad som de sidste par år, men gode oplevelser tager jeg alligevel med mig og glæder mig over det – så igen i år vil jeg heller ikke beklage mig.

Dog er jeg lidt ked af, at det ikke er blevet til så mange foredrag i år, men som en af mine gode venner siger, så skal man jo altså selv sørge for at få arrangeret noget, hvis man vil have det
til at ske… Det er jo helt korrekt. Jeg har ikke selv været god nok til at få stablet noget på benene, så det giver jo sig selv.
Jeg håber, at jeg kan få taget mig sammen i det nye år.

Og jeg fik jo egentlig også brokket og beklaget mig noget, da jeg fik mine to brud i bækkenet i sommers. Jeg ved ikke om det hjalp, men jeg kom mig da… Indimellem kan det hele se sort ud, men det varer sjældent ved – heldigvis!

2016 har budt på en del nye ting:

Ny super Mercedes-Benz Vito bil 🙂

 

 

 

 

 

Ny super kørestol fra TA Service A/S 😉

Nyt spændende job hos STH 🙂

Nye brud
Nye tænder

– ok de sidste to ting kunne jeg godt være foruden, men det er jo også en del af livet. Så det tager vi med.

Mange herlige oplevelser med verdens bedste ven

Alt i alt har det været et dejligt år – jeg håber at år 2017 vil blive lige så godt.

Jeg vil slutte dette lille nytårs skriv af med slutning fra sidste år, for den gælder stadig i høj grad:

Endnu engang: TUSIND TAK til alle jer, der har været med mig i 2016, til alle jer der har fulgt mig – tæt på, gennem Facebook eller via medierne.

TAK for al opbakning!

– og ikke mindst TAK for glade stunder, hygge timer, grin og mange oplevelser!

Fantastiske 2015

Life is like a box of…

Kommentér gerne, tak: