Tanker

Hvordan mon det ville være…

Lånt fra nettet (Elvis)Hånden på hjertet – har du ikke på et eller andet tidspunkt tænkt på – eller drømt om, hvordan det mon ville være at være kendt?

Bare for en enkelt aften…

En tur op ad den røde løber…

Forinden havde været en tur hos stylisten, fået lagt den perfekte make up, sat den flotteste frisure – og designet den smukkeste kjole, der bare ville sidde  l i g e  som den skulle…

Det har jeg!

– og indrømmet. Det har jeg måske gjort lidt tit. Især når jeg har set alle de der film med de smukkeste skuespillere, hvor alt bare har været tip top…

Sådan tror jeg bare det er. Skørt – men lidt fedt alligevel, ik?

Men ok – så er det så også blevet ved det…

For det første: jeg ville bare krølle den røde løber, når jeg drejdede rundt med stolen, så alle dem i stilletter, der kom bagefter, ville snuble…

Lånt fra nettet (Miss Piggy)For det andet: så har jeg altid tænkt, hvad de mon ville sige, hvis jeg troppede op hos en stylist og bad dem om en make over – sådan en

Før / Efter

Det har jeg så aldrig haft mod til. Tænk hvis de bare lige kiggede og sagde:
Det kan vi virkelig ikke…

Det er jo ikke alle, der kan forvandles til noget smukt, uanset hvor meget man forsøger…

Eller kan man ikke?

Smuk og dejlig kan man være på mange måder – uanset om man ligner Miss Piggy eller Beyonce… Det er følelsen, man har inde i sig selv, der gør en smuk!

– og så passer det jo alligevel heller ikke helt, det med at det hele kun er drømme. Jeg har jo faktisk prøvet lidt af det. Bare ikke på en gang…

Da jeg deltog i programmet “De Uperfekte”, spurgte de på et tidspunkt, om der var noget jeg altid havde drømt om, men aldrig havde prøvet. Jeg fortalte, at jeg måske nok altid havde tænkt over, hvordan det ville være at besøge en stylist.

De ringede tilbage en halv time senere og fortalte, at de havde lavet en aftale dagen efter i Dennis Knudsens butik.

Wauw! Sikke en dag!

Det var så sjovt at prøve.

Efter stylistDet var ikke Dennis Knudsen selv, men en af hans dygtige ansatte.

Undervejs fortalte jeg ham, at jeg aldrig havde haft mod til at bestille en tid, men indimellem havde haft lyst til det, men hvad nu hvis osv….

Han gav mig faktisk en skideballe, for at tænke sådan om mig selv – og egentlig også om dem. Hvis man har lyst til at prøve at blive stylet, hvorfor så ikke gøre det? Uanset om du er skæv, tyk, lille, høj, tynd eller hvad det end måtte være, så har alle da ret til at gøre noget ekstra godt for sig selv – og det er rigtig vigtigt at gøre indimellem.

Og hold da op – han kunne lave forandringer og jeg kunne føle forandringen.

Jeg må indrømme, at så meget make up er ikke lige mig, men på denne dag var det okay – og da jeg kørte derfra var det også med en noget anderledes følelse, end den jeg var kommet med…

Følelsen af at være lidt særlig!

Det med håret og frisuren. Det gør jeg faktisk jævnligt.

Jeg har en rigtig sød frisør Jeannette fra Hårstudiet. En dag sagde jeg til hende, at jeg godt kunne tænke mig at få sat håret pænt før en fest, jeg skulle til. Så det gjorde hun. Faktisk er det noget, jeg stadig gør, hvis jeg skal noget særligt. Egentlig ikke fordi, jeg ikke selv kan sætte mit hår, men når man skal noget udover det sædvanlige, så er det faktisk en rar følelse at gøre noget ekstra for sig selv inden. For mig er det her en måde.

Med til den røde løber hører jo også et hav af fotografer… 😉

Modelbilleder!

Det har nu ikke lige været min store drøm, men det kunne da være sjovt at prøve.

Nu er det sådan, at jeg jo holder foredrag af og til. Næste gang er til september. Her skal der laves lidt reklame – nogle plakater, der skal hænges op. Til det skal der jo bruges nogle billeder, så… jeg måtte en tur til fotografen. 😉

Det var nu alligevel lidt sjovt at prøve! Faktisk slet ikke nemt at sidder der foran kameraet og prøve at se pæn ud. Heldigvis havde jeg Mocca med, så det hjalp lidt – og så var det en sød og dygtig fotograf Keld Christensen.

Edit_20140428_0352
Fotograf Keld Christensen
mocca_20140416_0328
Fotograf Keld Christensen

 

Det der med at være kendt… Det behøver jeg ikke.

Nogle siger, at det er jeg, nu hvor jeg har deltaget i “De Uperfekte” og Aftenshowet et par gange. Men nej, jeg er ikke kendt – jeg bliver genkendt – og gudskelov at det kun er sådan.

Jeg indrømmer gerne, at det er lidt sjovt, at blive stoppet og spurgt, om det ikke er mig fra.. osv.. Al den positive feedback jeg får, det er skønt. Helt sikkert – men lad det bare blive ved det.

I fredags var jeg til Melodi GrandPrix hyldest fest. En helt igennem fantastisk aften. Så sjov, hyggelig og festlig sammen med min mor og en veninde. God mad, super musik og en pokkers masse mennesker.

Ved bordet ved siden af os sad faktisk nogle kendte mennesker. Den ene en kendt danser fra bl.a. “Vild Med Dans”.

På intet tidspunkt fik han i løbet af middagen lov til at sidde i bare 2 min. og nyde maden. Hele tiden kom der en eller flere hen og spurgte ham om noget, eller de ville gerne have et billede af dem sammen med ham…

Hver evig eneste gang svarede han høfligt, rejste sig pænt op og smilede til kameraene.

Hver evig eneste gang den samme høflighed.

Hatten af for ham – det havde jeg simpelt hen ikke holdt til. Jeg hader kold mad… 😉

Nej pjat, jeg mener virkelig, at jeg beundrede hans tålmodighed og høflighed hele aftenen igennem. Jeg ved godt, at det hører med til at være kendt, men alligevel… Hvor må det dog være anstrengende indimellem.

Så nej, jeg er bestemt ikke ked af ikke at være kendt – lad mig bare blive ved med at blive genkendt af og til – det er meget hyggeligt. 🙂

Lånt fra nettet (kørestol)Jeg ved ikke, hvad der skete denne aften. Måske var det stemningen, den høje musik, alle de glade mennesker – i hvert fald så fik jeg danset, som jeg aldrig har gjort før.

Jeg er ikke så begejstret for at danse i kørestolen. Det virker så mekanisk og svært at få den rigtige rytme.

Hvis fyren så vil lave den der sving om, så bliver jeg altid hunderæd for simpelt hen at nedlægge ham, når jeg drejer rundt. Hvor pinligt ville det lige være, at feje benene væk under ham? Vende rundt og se ham ligge der, måske med brækkede ben…

– men denne aften følte jeg ikke sådan.
Måske havde stolen fået for meget strøm natten før. 😉

Lånt fra nettet (dans)På et tidspunkt spillede de en fransk meldodi grandprix sang. Jeg undrede mig lidt, for jeg mente bestemt, at det er Birthe Kjær, der plejer at synge den.

Jeg fik øjenkontakt med en af fyrene ved “kendis” bordet. Han kom hen og sagde: Du undre dig også over den sang? Er det i virkeligheden ikke Birthe Kjær?
Og så begyndte vi at synge sangen på dansk i stedet for – og dansede… Hvad fa’en skete der lige der?!… 😉

Lidt senere – og muligvis skulle man være der og opleve det – men for mig var det SÅ skørt og sjovt.

De spillede Digge-loo Digge-ley med Herreys. Jeg trillede hen til fyren, jeg havde sunget og danset med før, prikkede ham på skulderen – og da han vendte sig, spurgte jeg, om han havde set mine “gyldne sko”… Virkelig plat, men at se hans ansigts udtryk – det var guld værd. Det blev til mange sjove danse denne aften.

Og hvorfor fortæller jeg det her? For egentlig har det ikke så meget med alt det andet at gøre – og så alligevel…

Jeg anede ikke, hvem fyren var, først da jeg kom hjem, fandt jeg ud af det.

Jeg spurgte, hvad han hed. Han tog billede af os og sendte til mig – og vi havde det noget så sjovt.., men jeg anede stadig ikke, hvem han var.

– og så viser det sig, at han faktisk er lige så kendt som danseren…

Det er der jo ikke noget stort i, men jeg må indrømme, at havde jeg vidst, at han var kendt, så havde jeg aldrig gjort det. Havde simpelt hen ikke turde, havde ikke haft mod til at vise ham mine gyldne sko – som i øvrigt var sorte… Og hvor er det sindssygt ik’? Hvorfor dog ikke gøre det alligevel?

Uanset om man er kendt eller ej, så er vi alle mennesker.

Som min mor plejer at sige, vi tørrer … nej, den lader vi ligge… 😉

– men vi er alle sammen lige vigtige, lige særlige, lige meget værd – uanset vores navn, rang, position, stilling eller hvad det end måtte være.

Det var den bedste aften, jeg længe har haft – og hvor er jeg glad for, at han havde lyst til at danse og synge med mig…

Lånt fra nettet (Kjole)Til sidst – der er en ting, jeg endnu ikke har fået opfyldt…

Den smukkeste kjole!

Designet helt specielt til mig og alle mine skæve mål.

– jeg lader det blive ved drømmen, nænner ikke at sætte en designer på så stor en udfordring… 😉

Nogle drømme skal have lov at forblive drømme.

 

edit20140416_0300 copy

edit20140416_0300 copy

 http://tanketrolden.dk/perfekt-eller-uperfekt/

 http://tanketrolden.dk/

 

 

4 thoughts on “Hvordan mon det ville være…

  1. Hej. Hvis jeg kunne ville jeg sy en smuk kjole til dig. En med dit livsmod og humør fortjener det. Knus Elsebeth

Kommentér gerne, tak: