Lidt af hvert

Køreglæde !

IMG_8643 - Version 2

Frihed
– at kunne gøre det man gerne vil

Køreglæde
– glæden ved at køre og glæden over at det kører

Det er ikke det hele, der kører lige i øjeblikket – og derfor er der heller ikke den helt store frihed, så jeg er nødt til at smøre mig med tålmodighed…

Tålmodighed er et ord, jeg kender rigtig godt. Engang var jeg i besiddelse af en meget stor tålmodighed – dét er jeg ikke længere. Gad vide om det er noget, der kommer med alderen?!

Jeg bryder mig meget lidt om ventetid og det kan man vel egentlig også forbinde med tålmodighed. Der er ikke tid til at vente vente vente. Det er livet for kort til. Det der med at: den der venter på noget godt, venter … bla bla bla. Jeg holder ikke til det – og det gør jeg jo så alligevel. Jeg er jo godt klar over at alt ikke bare lige kan ske her og nu.

Taknemmelighed er noget jeg besidder i stor grad. F.eks. er jeg dybt taknemmelig over at bo i et land som Danmark. Når man lever med et handicap, så synes jeg, at man har det rigtig godt i Danmark i forhold til så mange andre lande.

Selvfølgelig er der altid noget, der kan blive bedre, noget der halter bagefter, men i det store hele så synes jeg, at vi kan være rimelig tilfredse. Jeg skal ikke vikle mig ind i lange udredninger her, men vil blot fortælle om de to ting, der betyder så meget for mig i øjeblikket – og som er mulige fordi jeg lever i et land som Danmark og som jeg er dybt taknemmelig over.

  1. Min kørestol
  2. Min invalidebil

De to ting er med til, at mit liv som handicappet kan blive så meget mere indholdsrigt, og jeg kan være så selvstændig som overhovedet muligt. Det er vigtig for mig.

I Danmark kan vi søge om kørestole gennem kommunerne og få dem til låns gratis. De kan blive udskiftet, når der er behov for det. F.eks. hvis stolen er slidt, eller hvis der er sket ændringer i ens handicap.

Det samme gælder for invalidebiler. Der er dog lidt krav til, hvad man skal bruge dem til, men er man godkendt, kan man søge om udskiftning af sin invalidebil hvert 6. år. Kommunen giver et lån til køb af den billigst egnede model – og så kan man så selv vælge, om man vil lægge mere til, hvis man føler mere for en bedre model.

Jeg skrev før, at vi var heldige i Danmark. Jeg ved, at f.eks i Norge, der skal man have sin invalidebil i mindst 11 år – og på et tidspunkt, skulle man selv betale for sine kørestole i Tyskland. Der er da klart fordele her i Danmark.

At sagsbehandlingen engang imellem så kan være lidt omstændig, det er en helt anden snak…

Med min kørestol har der dog intet været at klage over. Det hele er gået rigtig stærkt – og jeg er mere end tilfreds.

Min gamle kørestol havde hul i bunden. Sædet og ryglænet passede mig ikke længere, da jeg pga. mit handicap er blevet mere skæv i ryggen. Batterierne kunne max klare en tur på 5-6 km, så skulle de lades op igen.

Jeg indrømmer gerne, at jeg var noget skeptisk fra start af. Jeg har i mange mange år kørt med stole fra samme firma, så stor var min “sorg” denne gang, da det viste sig, at deres nye model ikke kunne tilpasses mig.

IMG_4726Jeg har nu fået en stol fra TA Service A/S og min skepsis er gjort til skamme. Alle de finesser jeg sætter stor pris på ved en kørestol bliver opfyldt i denne stol.
Den er top tunet. Det er store ord, men den er fantastisk. Affjedring ved alle hjul, så man mærker, den rullende fornemmelse når man kører over bump. Måske det lyder volapyk for jer, der ikke sidder i kørestol, men det er en fantastisk fornemmelse. Sæde og ryglæn passer bare. Har for første gang fået et formstøbt ryglæn. Har altid nægter at have det, for var nervøs for at havne i en “spændetrøje ” uden nogen form for bevægelses mulighed, men jeg tog fejl. Det mærkes så skønt, når man læner sig tilbage, at man får støtte i alle skævhederne. Hvorfor har jeg været så stædig i så mange år?

Enkelhed, lethed, fiks, hurtig og funktionel. God affjedring og siddekomfort. Servicen – er også helt klart et meget vigtigt punkt. Alt bliver opfyldt. Jeg er mere end glad for stolen.

Min bil blev 6 år i December ’15, så jeg søgte udskiftning 3 mdr. før, som er en mulighed. Bilen har kostet mig oceaner af penge. Den har de sidste to år været skyld i at mine opsparinger til drømmeturen til Rom ikke er blevet til noget. Så da det blev muligt at søge om udskiftning, så fløj ansøgningen afsted med det samme. Mine andre biler har jeg faktisk beholdt over tid, for hvis det ikke et nødvendigt, hvorfor så skifte. Men denne gang – jo !!!

Jeg fik rimelig hurtig bevilliget udskiftningen. Nu er det bare sådan, at de her sager har en temmelig omsonst behandlings procedure. Der kommer lidt brok nu – så er I advaret.

Man sender en ansøgning. En sagsbehandler og en ergoterapeut, der vil tage sagen skal findes. De to skal ud til borgeren og lave en funktionstest. Kørselsbehovet skal vurderes. Her skal man udfylde et skema med a-l-t hvad man bruger bilen til. Hvor mange gange om dagen, ugen og måneden. Hvor mange km og hvortil, hvorfra og hvorhen. Når det er sket – og hvis sagsbehandler og ergoterapeut finder grund til udskiftning, så sender de sagen til høring i biludvalget. Finder biludvalget også, at der er grund til en udskiftning, så kan man gå i gang med bilafprøvningen. Her skal den billigst egnede model så findes. Når sagsbehandler og ergoterapeut har fundet det, SÅ skal det endnu engang en tur i biludvalget, som skal tage den endelige beslutning. Glemte at fortælle at biludvalget kun holder møde en gang om måneden, så det er bare om at ramme den rigtig dato inden, så alle papirer kan nå at blive udfyldt og afleveret. Når/hvis biludvalget vurdere, at det er den rigtige beslutning, så kan bilen blive bestilt – og så er det bare om at afvente, hvornår den havner i Danmark og en ombygning kan gå i gang…

Spørg du mig, så er det meget omstændigt. Jeg er godt klar over, at det er kæmpe udskrivninger – og ikke bare noget, der skal bevilliges til højre og venstre, men altså… Der må da være noget, der kan gøres enklere. Det er vel ikke nødvendigt, at skulle lave en gangfunktionstest, hos en person med et medfødt handicap, hvor der aldrig har været gangfunktion… Det er bare en af tingene.

Mercedes logoBiludvalgte besluttede heldigvis, at der var grund til udskiftning af min bil, så der blev bestilt tid til afprøvning. Nu valgte min mandagsmodel af en bil så at gearkassen ikke længere gad virke. Så en dag, jeg var på vej til fødselsdag, strejkede den lige efter at have passeret en rundkørsel… Tak for den da.
45.000,- for rep.. Naturligvis var ingen interesserede i at spendere den formue for at få skidtet til at køre de sidste måneder inden den nye er klar. Så nu er jeg afhængig af handicapkørsel !!!

Jeg tvinger mig selv til at skrive det næste, for inderst inde er det jo i virkeligheden rigtig, men puhaaaaa. Jeg er meget taknemmelig for handicapkørslen. Hvis jeg ikke havde den mulighed, så var jeg virkelig låst fast herhjemme i meget lang tid. Så jo, jeg er taknemmelig

Nogler mener, at nu kan jeg mærke, hvordan det er når “I andre” er afhængige af offentlige transportmidler – men NEJ. Der er meget stor forskel.

Jeg kan ikke trille ned og tage en HT-bus, hvorhen jeg vil. Jeg kan kun komme ind i bussen, HVIS jeg har en hjælper med mig. Chaufføren må ikke stige ud og hjælpe med rampen, som faktisk findes. Nu er det sådan at jeg sætter stor pris på at klare mig selv, så jeg har ikke hjælper 24 timer i døgnet. Jeg har ikke altid en, der lige kan tage med mig, hvis jeg gerne vil afsted. SÅ nej – jeg ved ikke, hvordan det er at være afhængig af offentlige transportmidler, MEN jeg ved, hvordan det er at være afhængig af handicapkørsel – det er forfærdeligt.

Jeg vil for evigt og altid være taknemmelig for, at jeg overhovedet har muligheden for at få en invalidebil. Jeg føler virkelig med alle dem, som hver evig eneste dag, er tvunget til at bruge handicapkørsel.

Der er intet i vejen med chaufførerne, men ventetiderne. Det er jo fuldstændig vanvittigt. Og når man endelig er kommet “ombord”, så kan man ikke være sikker på, at man ikke skal omkring en to, tre, fire forskellige byer inden man havner hjemme. Det er computerstyret – og hurra for det. Computeren tager bare ikke højde for, at når Frk. D skal hjem fra Herlev, så virker det ikke helt logisk, at man lige skal forbi Gentofte for at hente Fru P, der skal til Frederiksberg. I mellemtiden tikker en ny tur ind, at Hr. og Fru J skal hentes på Bispebjerg. Her må jeg lige indskyde, at kombien tyggegummi og gebis burde overvejes nøje i en lille bus… Computeren tager heller ikke højde for at Hr. Q, som var på Herlev med hold i ryggen, havde bedre af at være kørt direkte hjem først – og næste gang husker Frk. D nok at besøge toilettet inden. Det er nemlig ikke sikkert at en tur, der kunne have taget ti min., ikke kommer til at tage halvanden time. MEN vi er alle glade og taknemmelige – for vi bliver jo kørt.

Det er sindssygt – og hvis det ikke var fordi, jeg havde en ny bil i sigte i nærmeste fremtid, så tror jeg, at jeg skulle bruge mere end al min energi på overhovedet at se noget positivt i noget som helst…

Og faktisk så føler jeg mig indimellem flov over at være så heldig, at jeg kan få en invalidebil. Selv at kunne bestemme hvornår og hvor jeg vil hen. Jeg har nogle menneske helt tæt på, som ikke engang har råd til at tænke på at have en bil. De har næsten ikke engang råd til at bo, hvor de bor – og så sidder jeg her og brokker mig over ventetiden på at få en bil bevilliget. Godt nok skal jeg betale et fast månedligt beløb og naturligvis reparationer, men alligevel … Er det usselt at føle glæde over igen at blive uafhængig og mobil?

Livet er ikke altid ligetil – af den ene eller den anden grund.

Lånt fra nettet

Jeg vil dog tillade mig at glæde mig – trods alt – og håber ikke at det er for galt.

Jeg har udsigt til ny bil. Den lander i DK i Maj. Jeg er blevet lovet, at de (HandiCare) går i gang med ombygning med det samme.

Jeg har fået ny kørestol. Tak, TA Service A/S, den er super.

Jeg har snart min FRIHED igen – og ikke mindst – min KØREGLÆDE.

Velkommen forår – Velkommen sommer

Kommentér gerne, tak: