Min hund

Livet går videre …..

Livet går videre, du skal bare huske på minderne…!

 

CHILI (4 of 8)
CHILI

Har hørt denne sætning mange gange de sidste par dage fra utallige søde mennesker. Ved de siger det for at opmuntre og være søde, men for pokker…

– hvor er det dog bare umådelig svært at sige farvel til sin bedste ven!

Først skal man tage beslutningen, derefter udføre den…

– men når man så husker at huske på, at man gør det bedste – og at man kan få lov til at gøre det bedste, så hjælper det anelse.

Jeg tog den svære beslutning i onsdags  – og fredag sendte jeg min bedste ven, min Chili på den sidste rejse. Der hvor gigt, smerter og allergi ikke findes…

Uanset hvor hårdt det var, så blev det gjort på den smukkeste måde. Hun mærkede ingenting, sov bare stille ind. Fredfyldt og smukt!

Kærligheden varer for evigt – og minderne vil altid være der. Det hjælper at tænke på.

En sød og klog veninde har lige skrevet til mig, at noget der hjalp hende engang, var denne sætning:

“Sorg er kærlighed, der er blevet hjemløs”…

– og hun skrev videre:

“Det kan virke mærkeligt at sammenligne tabet af et menneske, med tabet af et dyr, men kærlighed kan ikke gradbøjes. Tabet af en man elsker, gør ondt i hjertet. Punktum.”

Lige præcis!

Jeg har brug for at være ked af det. Har brug for at græde og brug for at have lov til at synes, at det er dybt uretfærdigt, at jeg skulle sige farvel til min Chili… Også selvom hun bare var en hund!

Jeg savner ufattelig meget, at der ikke længere kommer en sort hoppebold springende, når jeg kommer hjem og åbner min hoveddør… Selvom jeg måske kun lige havde været henne i skakten med skraldet – og været væk i under 2 min, så kunne jeg få samme modtagelse, som hvis jeg havde været væk en time… 🙂

Savner snorken, lyden af poter på gulvet, skramlen med vandskålen, de af-og-til irriterende påmindelser om, at nu er klokken altså 17 og dermed mad tid – og hvis det ikke bliver nu, så falder jeg helt sikkert om af sult, jeg er jo for pokker en labrador… 🙂

Savner det hele – umådeligt ubeskriveligt meget!

Jeg ved, det bliver til minder.

Det er minder allerede – og de er gode og uerstattelige og glemmer dem aldrig.

Det skal nok gå det hele og det går bedre!

Selvfølgelig gør det det – for: … livet går videre …

 

Chili minde
♥ Chili ♥

 

 

 

Tidligere indlæg om Chili:

http://tanketrolden.dk/min-bedste-ven…hund-min-chili

http://tanketrolden.dk/den-ubaerlige-…ste-beslutning/ ‎

http://tanketrolden.dk/en-servicehund/ 

 

6 thoughts on “Livet går videre …..

  1. Sorgen og smerten kan ingen tage fra dig,men vi kan hjælpe dig med at bære den,og være her for dig. Knus og kram

Kommentér gerne, tak: