Lidt af hvert

Long time – no hear

Long time - no hear

Intet nyt er godt nyt, siger et ordsprog.

– og jeg har hele tiden sagt, at jeg ikke bare vil skrive her på tanketrolden, hvis ikke jeg har noget på hjertet…

Så derfor har I ikke hørt noget længe.

Smiley - lånt fra nettetOG det er jo så løgn… Jeg har masser af nyt og en hel del på hjertet, jeg har bare slet ikke haft tid til at sætte mig og skrive.

Jeg skrev i et tidligere indlæg, at jeg havde været på Bornholm til Folkemødet sammen med Det Centrale Handicapråd.
Her optog vi “Det Handicappede Talkshow”, der skulle være en del af kampagnen “Det er ikke et handicap“, som kører på facebook.

Det Handicappede Talkshow_logoTalkshowet har nu haft premiere på facebook siden – og sikke en modtagelse…

Jeg havde vist ikke helt forestillet mig, hvordan det hele skulle forløbe, da vi havde været på Bornholm. Jeg ventede spændt på, at talkshowet skulle blive redigeret færdigt og ikke mindst vist på facebook.

Jeg anede ikke, at Tina og Thilde fra Det Centrale Handicapråd ville lave så meget reklame for det, sende pressemeddelse ud til alverdens medier – og hvad det ville føre til…

– og hold nu op:

En tur i Lorry Kont@kt, artikler i Rødovre Avisen, Alt for Damerne og snart i Familie Journalen samt artikler i blade fra forskellige handicaporganisationer.

Gintberg og migEn dag jeg havde været til svømning, havde jeg fået en besked på min telefonsvarer. Da jeg lyttede til den, var jeg nær faldet af pinden.

Det var Jan Gintbergs presseagent, som ville høre, om jeg havde lyst til at medvirke i et afsnit i den nye sæson af “Gintberg på Kanten”…

Om jeg havde – ja sgu !!!

Så udover besøg i tv-studier, besøg af journalister og fotografer, så har jeg også haft fint besøg af Jan Gintberg.

Det er længe siden, jeg har grint så meget to timer i træk. Og dagen efter var jeg inviteret til Stand Up med Jan Gintberg, så det var endnu et par timer flad af grin.

Jeg er blevet talkshowvært… Er blevet kaldt Oprah Davidsen… Skørt og sjovt… 😉

Sikke oplevelser det har medført, da jeg i foråret bare svarede “ja” til en mail fra Tina fra Det Centrale Handicapråd uden overhovedet at forhøre mig først, hvad det drejede sig om.

Typisk mig – indimellem siger jeg bare “ja” – springer ud i det uden helt at overveje eller tænke først…

Nogle gange er det ikke helt godt, men langt de fleste gange – og helt sikkert i dette tilfælde – så er det det hovedekulds spring værd…

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, jeg ikke nyder det.

Nyder hvert sekund, hver en oplevelse, hvert et møde, hver en udfordring – nyder det hele og måske virker det som om, at jeg er en pralerøv…

– måske ja, men:

Jeg glæder mig over det, jeg er stolt, jeg er dybt taknemmelig og føler mig så heldig, fordi jeg får lov til at være med til alt det her.

Og tak til alle jer, der følger mig, deler jeres glæde med mig og kommer med alle jeres positive kommentarer og opbakninger. Det betyder langt mere, end I aner.

 

Cover_ikke-handicap_FB_DCH

 

 

Folkemødet Bornholm – Det Handicappede Talkshow

Det Handicappede Talkshow – præsentation

Det Handicappede Talkshow afsnit 1

Det Handicappede Talkshow afsnit 2

Det Handicappede Talkshow afsnit 3

TV-Lorry Kont@kt

Artikel i Alt for Damerne

6 thoughts on “Long time – no hear

  1. Kære Christina Vi siger tak fordi du er som du er og jeg glæder mig til du kommer til Århus på lørdag 🙂 Kh Kis

Kommentér gerne, tak: