Tanker

Melankoli

Januar ! Det nye år er i gang.

cropped-IMG_8643.jpgFor nogle er Nytårsaften veloverstået eller bare overstået. Det samme kan siges om første nytårsdag, 1. Januar – det kan være af helt andre årsager, at den bare skal overstås.

Nytårsaften forbindes oftest med fest, farver, god mad, champagne, fyrværkeri mere fest og flere farver… – for mange.

Enkelte ser det som en aften, der bare skal overstås.

Egentlig er det vel lidt trist, at årets sidste dag bare skal overstås, men det kan der jo være forskellige årsager til.

Året har måske været skidt og det kan ikke gå hurtigt nok med at få et nyt igang. Eller måske er det fordi, det er aftenen, hvor man rigtig kan mærke, hvilke forandring der er sket i løbet af året – i løbet af årene…

Dengang man mødtes med veninder og venner. Spiste, festede, drak, sang og dansede. Fyrede en masse krudt af – eller bare så på – og så festede, drak, sang og dansede videre resten af natten til den lyse morgen.

Alt det er måske ikke længere helt muligt. Man har måske stiftet familie, fået børn, mand, kone, så der er måske sat en lille dæmper på det hele. Der kan stadig være plads til fester, men det er bare ikke helt det samme længere.

Selv har jeg været begge dele igennem: veloverstået og overstået…

Lånt fra nettet - fyrværkeriEngang var aftenen forbundet med fest, farver og fyrværkeri – og en ikke så herlig første nytårsdag.

Så var det ikke længere helt så sjovt med al festivitasen, det blev lidt for besværgerligt at være med til, så det blev til en aften, der helst bare skulle overstås.

Nu er jeg nået dertil, hvor jeg hygger mig hjemme med lidt ekstra god mad, tv, champagne ved midnat og lidt mere hygge. Det krævede nogle år at nå hertil, men nu har jeg det fint med det – og første nytårsdag den er så heller ikke så slem.

En første nytårsdag med tømmermænd, dårlighed og sløvhed, savner jeg absolut ikke – og jeg kunne se på flere statusser på Facebook, at andre heller ikke var helt vilde med denne dag. 😉

Nogle synes dagen er trist af helt andre årsager.

Et nyt år er begyndt! Hvad vil det bringe? Er der noget at frygte? Noget at glæde sig til? Uvisheden er for stor og giver for mange tanker…

Jeg selv vil forsøge at gøre, som jeg plejer: tage en dag ad gangen. Synes det er lettest. Det er alt for nemt at frygte det uvisse, give sig selv en masse bekymringer, som der måske slet ikke er grund til.

Uanset hvad vi forestiller os, frygter, forventer, håber – så går der kun en dag ad gangen – og det er ikke altid, vi selv kan bestemme, hvad der skal ske.

Nytårs fortsæt er heller ikke mig. Det er jeg stoppet med for længst… Jeg endte med at blive så trist, når jeg alligevel ikke helt kunne holde mine fortsæt. Så væk med dem.

Det handler om at leve – her og nu. Glæde sig over det man har og få det bedste ud af det, som måske alligevel ikke er helt så fantastisk.

Lånt fra nettet - skyerEn meget klog kvinde – tror godt jeg kan kalde hende det. 😉 Hun er i hvert fald den, der er med til, at jeg er nået hertil i dag – og hun er den, der sørgede for, at jeg engang kom til verden, hun lærte mig på et tidspunkt: “vi farver selv de skyer, der er over os”..

Og hvor er det rigtigt. Hvis vi altid går rundt med grå tunge skyer over os, så bliver det hele bare så trist, men hvis vi prøver at få dem lysnet, farvet glade, så letter det hele.

Det lyder måske fjollet og naivt – og selvfølgelig er alle dage ikke lyse og glade, heller ikke mine, men hvis vi går rundt i evig melankoli, dystre, triste tanker uden håb, glæde og smil i hverdagen, så ender det da bare så kedeligt.

Det kan og vil jeg ikke.

Jeg har skrevet det før, og nu gør jeg det igen. Ingen er eller kan være Mariehønen Evigglad, der er triste dage, triste tider og stunder, det vigtige er bare ikke at lade det vare for længe. Prøve at finde det positive frem i de triste stunder og glæde sig over selv de små ting…

De fleste dage kan jeg det – bare ikke når der er en tandlæge tid i sigte… 😉

– eller i de her dage med voldsom kulde.

Kulden er for mig noget rigtig skidt. Jeg rent ud sagt hader den.

IMG_8200At skulle ud med min skønne Mocca kræver det helt store. Men når så vi endelig er nået ud, efter at have moslet med at få iført sig ulideligt mange lag tøj, så man mest af alt ligner Michelin manden, uden nogen som helst mulighed for at bevæge sig, når hun så stolt kommer tilbage med højt løftet logrende hale og ser mere end glad ud og “fortæller”: var jeg ikke bare mega dygtig lige at lave den tissetår der? Og udløser det ikke en godbid. Så tager man gerne sin blåfrosne stive fingre ud af vanterne, stikker dem ned i den gennemblødte godbid pose og belønner prinsessen, som så stolt galoperer videre i kulden… Og når vi så endelig er hjemme igen, så glæder man sig over, at det jo alligevel slet ikke var så slemt. At se hendes glæde og tilfredshed, er det hele værd. Kunsten er så her ikke at begynde at regne timerne ud til næste tur – og ikke glæde sig til den… 😉

Indimellem må man sparke sig selv bagi, trække i snoren og ranke ryggen. Nogle gange kræver det ekstra meget energi og en masse kræfter, men for mig giver det bare så meget at finde det positive frem og glæde mig over hver dag. Og det lykkedes for det meste – undtagen når jeg skal til tandlægen… 😉

Vi er her kun denne ene gang. Vi har kun dette ene liv. Vi skylder hinanden, familien, vennerne – og vigtigst – ikke mindst os selv at passe på det og få det bedste ud af det.

Jeg håber, at I alle får det allerbedste, sjoveste, lykkeligste, spændende, positive, indholdsrige, oplevelsesrige og mest fantastiske 2016.

 

Lånt fra nettet - 2016

 

 

 

Nytårsfortsæt?!…

Kommentér gerne, tak: