Tanker

Naiv og godtroende

Hvornår er man for naiv og godtroende?

Af og til får jeg at vide, at jeg er alt for naiv og godtroende. 

Det kan være når jeg laver en handel eller det kan være mit syn på mennesker.

Måske er jeg…

Jeg slog det lige op – for lige netop i dag har jeg måske været for naiv og godtroende

Ordbogen siger bl.a.:

naiv : når man handler letsindigt og nærer uforholdsmæssig stor tillid og optimisme

godtroende : tillidsfuld over for andre idet man (naivt) tror på hvad de siger

TequilaHmm ja – i dag passer det måske meget godt – og så alligevel…

Måske er jeg naiv og godtroende, men jeg kan simpelt hen ikke møde nye mennesker og kun have i tankerne, at jeg skal være på vagt. At de kun er ude på at snyde mig på et eller andet tidspunkt.

Jeg kan ikke købe noget og kun tænke på, at nu er jeg sikkert blevet snydt godt og grundigt.

Jeg nægter ganske enkelt at være sådan !!!
Det er ikke mig, at være sådan !!!

Det er kedeligt, trist og jeg synes, det er så pessimistisk at tænke alt igennem på den måde. Det kan og vil jeg ikke.

SÅ ja – jeg er muligvis naiv og godtroende.

Jeg tror på det bedste i menneskene – ja okay med måde…, men jeg starter ikke med at møde én og min første tanke er: han narrer mig helt sikkert på et tidspunkt eller hun skal nok nå at såre mig engang.

Hvordan kan man nogensinde lære folk rigtig at kende, hvis man møder dem med denne indstilling?

Og ja det sker, at man bliver såret. Jeg er blevet såret. Det gør vanvittigt ondt – især når det er én tæt på, der sårer. Det kan nu også gøre ondt, selvom det er en man ikke engang har mødt endnu.

Jeg forstår ikke, hvorfor man skal gøre hinanden ondt. Hvorfor lyve og lade som om?
Hvorfor ikke være ærlig fra start? Eller når man opdager, at noget ikke er, som man havde forestillet sig, hvorfor så ikke lukke det ud?

Jeg er blevet snydt i dag – eller jeg har været for naiv og godtroende… Ikke noget slemt, men alligevel synes jeg nu, det er trist, at man opfører sig på den måde…

MEN – jeg finder smilet frem, for:

Dagen har også været rigtig god.

Jeg havde Mocca med til test hos en dyrlæge studerende. Hun er ved at teste en ny måde, hvor man kan finde ud af, om en hund er halt, hvis man ikke lige kan se det.

Mocca var med på det hele. Fik bandage om benene med et usb stik i. Løb først på land, så på almindelig løbebånd og til sidst på løbebånd i vand.
Resten af dagen: TRÆT 🙂

IMG_2703  IMG_2388

Senere var jeg til møde – og har næsten fået arrangeret min fødselsdag, som skal fejres om nogle måneder… Puhaa minder mig selv om at alder kun er et tal…

Jeg glæder mig faktisk. For for første gang nogensinde – tror jeg – skal jeg hverken have familie eller venner til at hjælpe til. Nu skal de alle have lov at nyde en fødselsdag hos mig  uden at lægge arbejde i… DET glæder jeg mig til.

Tintin

– og jeg er ganske sikker på, at de ikke snød mig, dem jeg lavede en aftale med… 🙂
Det bli’r en fantastisk dag.

Så selvom jeg lige har siddet og været lidt trist, så går det hele nok alligevel.

Jeg vil tage min aller bedste ven med ud i snestormen – og vende tilbage og putte under dynen.

– og i morgen – kommer endnu en dag.

Godnat derude. 🙂

 

Life

Kommentér gerne, tak: