Tanker

Reklame – må man det?

Foredrags billedeReklame – må man det? Er det ok at reklamere for sig selv?

De fleste ved, at jeg det sidste års tid har været rundt i landet og holde mit foredrag “Livet med et Handicap”. Nogle af dem har jeg selv arrangeret og andre steder er jeg blevet inviteret til.

Jeg har længe tænkt, at jeg burde lave lidt bedre reklame for mine foredrag. På den måde kommer jeg jo bedre ud og får spredt kendskabet til mig selv og mit foredrag…

– men…

Lånt fra nettetJeg har hele tiden tøvet. Har ikke rigtigt turde gøre det, for kan man lave reklame for sig selv? Må man? Virker det i virkeligheden ikke ret selvglad?

Jeg er jo på ingen måde professionel foredragsholder, så er jeg overhovedet god nok til at lave reklame for mine foredrag?

Det er jeg! Og det må jeg gerne!

Lånt fra nettet.

Så længe jeg kan stå inde for det, jeg tager ud og gør. Så længe jeg er 100% med i det. Så længe jeg nyder det og føler jeg kan få mit budskab ud, så længe må jeg gerne reklamere for mit foredrag.

christina_plakat_groen_endelig_02
Den første reklame der blev lavet til et af mine foredrag. Lavet af Keld Christensen.

Jeg er måske ikke professionel og uddannet foredragsholder, men det behøver man heller ikke være. Lysten, ærligheden og hjertet er med hver gang, det er det der gælder.

Så nu har jeg besluttet at lave reklame for mig selv og mit foredrag…

IMG_7784

 

 

 

 

Mine flyers er kommet. De er så fine. Visitkortene har jeg haft et stykke tid.

Mit lille præsentations brev med prisliste er skrevet.

Det hele er sendt ud til forskellige institutioner, skoler, gymnasier og hvor jeg ellers har fundet på at sende dem hen.

Så nu må jeg se, hvor mange der har lyst til at høre mit foredrag.

Indtil videre er I jo en del, der allerede har hørt det. Det er jeg rigtig glad for. Det betyder enormt meget.

Og jeg har sagt det før, men gør det gerne igen. Al den positive feedback jeg får efter hvert foredrag, er det der gør, at jeg bliver ved. Giver mig mod, lyst og “blod på tanden” til at forsætte, selvom jeg altid bliver pokkers nervøs. 🙂

Er du en af dem, der endnu ikke kender til mit foredrag – eller kender du til det og har lyst til at jeg kommer holder et, så kontakt mig endelig.

Eller har du måske nogle forslag til steder jeg kunne henvende mig til?
Det ville gøre mig rigtig glad, det er nemlig nogen gange svært at vide, hvor og hvem man skal kontakte – og derfor enormt rart med noget hjælp. 🙂

 

Lånt fra nettet...

 

 

http://tanketrolden.dk/kaerlighed-og-foredrag/

http://tanketrolden.dk/udfordring/

 

2 thoughts on “Reklame – må man det?

Kommentér gerne, tak: