Tanker

Spindelvævets / Livets begyndelse

 

Livet starter lidt ligesom et spindelvæv. Helt inde i midten som en ganske lille prik. Langsomt spindes der tråde. Først korte sarte tråde, så lidt længere og længere og længere… Fra hjørne til hjørne til hjørne… Fra mål til mål til mål… Erfaring efter erfaring efter erfaring… Oplevelse efter oplevelse efter oplevelse… osv osv osv – jeg kunne blive ved.

Jeg fandt et rigtig sødt norsk digt, der beskriver det så fint:

Spindelvæv.

 

rart

Så rart å være edderkopp
med nøste i sin egen kropp
og spinne alle dage.
Men hvordan kan den gjemme på
så mange kilometer tråd
i slik en liten mage?

Inger Hagerup

 

Så måske starter man som en fin lille bitte edderkop med et nøgle garn i maven og starter sit liv – sit spind. Fin og sød tanke.

Selv startede jeg mit lille fine spind i 1974.

Startede noget sart. Det blev hurtigt opdaget, at jeg ikke var en ganske ’almindelig’ lille fin baby. Jeg havde to brækkede ben og lægerne mente, at jeg havde vand i hovedet og næppe ville overleve.

Heldigvis viste det sig allerede dengang, at jeg er født med en kæmpe stædighed og fightervilje, så jeg viste lægerne noget andet ved ikke bare at lægge mig til at dø.

Der gik en rum tid før de fandt ud af, at jeg var født med knogleskørhed (Osteogenesis Imperfecta). Ultra hurtig beskrivelse er at mine knogler mangler kalk og derfor brækker hurtigere end andres. Derfor har jeg gennem tiden vel rundet de omkring 150 brud – store som små.

Det lyder vildt og voldsomt – og det har det bestemt også været indimellem, men man kan lære at leve med det meste, hvis man virkelig har lyst til at leve. Det er min teori – og den jeg lever efter.

Så jeg begyndte at spinde mine små fine sarte tråde hen imod det ene mål og så videre til det næste og det næste og …

Jeg havde helt klart ikke kunne klare det uden mine fantastiske forælder og nogle år senere min dejlig søster. Det har været hårdt for dem alle, men sammen har vi klaret det på bedste vis – og klarer det stadig.

Jeg fylder ikke meget i landskabet. Kan ikke prale vildt af en højde på 95 cm, men det er jo absolut heller ikke højden, det afhænger af for at at leve, overleve, opleve og få det bedste ud af livet.

Vilje, mod, åbenhed og at turde betyder alt. Heldigvis har jeg masser af det.

SONY DSC

Nu har I fået et lille indblik i, hvem jeg er og hvordan jeg startede livets fine spind. Der kommer nok mere hen ad vejen. J

Slutter af med endnu et fint norsk digt:

 

Mauren

Liten?
Jeg?
Langtifra.
Jeg er akkurat stor nok.
Fyller meg selv helt
på langs og på tvers
fra øverst til nederst.
Er du større enn deg selv kanskje?

Inger Hagerup

 

Endnu engang tak for klikke ind på min Blog og læse. 🙂

Hav en dejlig dag og skøn weekend.

 

 

 

Kommentér gerne, tak: