Lidt af hvert

STH & DHL

IMG_0533
Fotograf: Rhonda Brendstrup

Sidste år havde Mocca og jeg den sjoveste eftermiddag/aften i Fælledparken.

Sammen med STH – Servicehunde Til Handicappede – deltog vi i DHL-stafetten.
Det blev en kæmpe succes, så vi stiller op igen i år.

Jeg glæder mig! Mocca glæder sig – håber jeg da. 🙂

Jeg skrev en lille artikel til vores Servicehunde blad sidste år, deler den lige her, så I kan se, hvad det handler om – og hvordan det var:

Hvert år afholdes DHL-stafetten i Fælledparken. Det er et motionsløb eller nærmere et stafetløb på 5 km, hvor man kan stille op med et eller flere hold med 5 deltagere på hvert hold.

For første gang deltog STH. For første gang nogensinde, tror jeg, deltog kørestolsbrugere og hunde.

Vi/STH deltog som skrevet med to hold. Et hold med elektriske kørestole og et hold med manuelle kørestole og så selvfølgelig alle vores hunde.

Med os fik vi hver især en løbende hjælper. De skulle fungere som “beskyttere” for vores hunde, så de ikke blev rendt over ende. Samtidig kunne de også agere hjælpemotor for de manuelle kørestolsbrugere, hvis deres egne rugbrødsmotor trængte til et lille hvil undervejs – og de kunne også give en hånd med, hvis noget andet uventet skulle ske på ruten… Herom senere.

IMG_0186STH havde fået en fin base – lidt lille måske, når der skulle være plads til 10 kørestole, hunde og alle de frivillige hjælpere, men som altid fungerede det bare.

Der var – igen som altid – en fin forplejning. Sundt, sødt og vådt til firhjulede og firbenede – yderst vigtigt ved et krævende motionsløb. Det dur jo ikke at gå sukkerkold.

Mocca, min løbende hjælper Lone og jeg var første deltager på vores hold.
Jeg tror helt ærligt aldrig at jeg har siddet i en mængde så stor før. Der var v i r k e l i g mange deltagere.

Alle stod klar på en kæmpe plæne. Foran var start linien. Jeg kunne godt glemme alt om at være en af de første over startlinien, for da startskuddet lød fløj alle afsted som skudt ud af en kanon… Som de sidste overhovedet trillede Mocca og jeg efterfulgt at en løbende Lone over startlinien – og sikke et bifald vi fik. Det var stort.

Terrænet var ikke det bedste. Min kørestol kan køre 10 km/t, Mocca kan faktisk sagtens følge med. Jeg kunne være rigtig ond at påstå, at vi jo ikke kunne køre så hurtigt, fordi vores stakkels Lone jo skulle kunne følge med, men helt ærligt, det var ikke muligt at køre så hurtigt. Godt nok er der lagt et fint grønt tæppe næsten hele vejen rundt, men det hjælper absolut ikke på underlaget nedenunder. Meget kuperet og ujævnt.

Jeg må tage hatten af for de manuelle kørestolesbrugere. At de overhovedet kunne køre der, er imponerende. Det havde jeg ikke kunne, det var vildt nok i elektrisk kørestol.

DHL '13 Lone og jeg
Fotograf: Tina Løkke

Og jeg må også tage hatten af for Lone. Det var første gang hun nogensinde var på en løbetur – og jeg var ikke helt venlig. Hun fik lov at løbe. jeg tror kun, at hun en enkelt gang bad om, at jeg sagtnede farten, så den satte jeg naturligvis op.

Mocca var den, der fik givet Lone det største hvil. Det er jo sådan, at når man indtager noget, så på et tidspunkt skal det ud igen. Det er så uanset om man deltager i et stafetløb eller ej. Så midt på ruten og selvfølgelig midt på stien valgte Mocca et pit stop. Her skulle hun lige af med lidt. Så her var vores hjælper genial at have med.

Mocca, Lone og jeg løb og drønede igennem de 5 km. Vi synes selv, vi var vældig hurtige. Vi fik dog ikke den bedste tid, men vi fik afleveret stafetten til næste deltager, som susede afsted.

DHL '13 Lone og migSelvom jeg – hvilket jeg ikke vidste på det tidspunkt – drønede rundt med et brud i hoften og et brækket ribben – og undervejs faktisk brækkede endnu et ribben, så var det, som jeg skrev tidligere: en fantastisk dag. En super sjov og god oplevelse. Så jeg deltager rigtig gerne igen næste gang, hvis der er plads. 

Jeg har måtte høre meget fra Lone om, hvor ond og hård en medkører jeg var, men jeg tager gerne Lone med på slæb igen, hvis hun tør. Denne gang satser jeg nemlig på ikke at have brud, så jeg advarer – den får max gas.

Vi ses forhåbentlig, hvis altså I når at se os for bar potestøv og baghjul.

Jeg har en ny hjælpe-løber med i år. Lone mener alligevel ikke, at hun helt er i form, så denne gang pisker vi min søster med rundt…

Vi er klar og vi glæder os – og søster – vi håber, du har kridtet skoene. 🙂

Kom gerne og hep på os alle på Tirsdag d. 26/8-14 fra kl. 17 i Fælledparken…

Poter (Lånt fra nettet)

 

Min nye bedste ven

 

Kommentér gerne, tak: