Lidt af hvert

Test i dumhed

Min firkløver tattooNogle gange gør man bare noget, der er for dumt – ikke bare for dumt, men mega meget for dumt…

Det er ikke altid med vilje, man gør det. Et hændeligt uheld, lidt uopmærksomhed, en anelse for travlt og hvad man ellers kan komme med af undskyldninger, når man ikke vil indrømme, det var mega meget for dumt…

Man kan teste mange ting! Teste på mange forskellige måder! Nogle måder mere dramatiske end andre!

Således testede jeg lige knogleskørheden i dag!

Altså på den dramatiske måde!

Ikke med vilje, vil jeg skynde mig at påpege, men måske med en anelse uopmærksomhed og lidt travlhed…

Jeg var inde for at sige tak for i dag til chefen. Idet jeg vender rundt – og måske, men kun en lille bitte smule – for hurtigt forsøger at køre ud gennem døren, vælger dørkarmen i lige netop dette øjeblik simpelt hen at hoppe et lille bitte nyk ind foran mig…

Jeg har prøvet det før, men aldrig fra den side af. Det plejer – altså ikke fordi det sker tit, men det er hændt før – og jeg ved, at der nu sidder nogen derude og nikker, må jeg minde om, at man indimellem bare skal tie?…
– men altså, det plejer at være på min venstre side det sker OG her er jeg opmærksom. Altid! Jeg når at stemme i med mine ikke særlige stærke stænger, så jeg bliver siddende…

MEN i dag var det gudhjælpemig fra højre side – og her – er jeg åbenbart så ikke så stærk og hurtig i opfattelsen.

Det var uventet. Idet jeg forsøger at drøne gennem døråbningen, vælger højre dørkarm at hoppe ind foran mig, hvilket resulterer i at kørestolen stopper og jeg mener STOPPER. Den ikke bare stopper, den stopper BRAT !!!

Og her er det at testen begynder!Frø (lånt fra nettet)

For jeg stoppede ikke!

Jeg fortsatte gennem døråbningen, men uden stol…

Kender I den der følelse af slowmotion, når ting sker?

Det er fuldstændig vanvittigt, hvor mange tanker, forestillinger og mulige overvejelser man kan nå at gennemgå.

Mens jeg i noget, der mindede om timer, var på vej i et vanvittigt hovedespring ud af kørestolen, nåede jeg at overveje, hvordan jeg undgik faldet.

Jeg holdt krampagtigt fast i joystikket på kørestolen. Egentlig lidt dumt for tænk, hvis den var kommet fri af dørkarmen, så havde jeg sgu kørt mig selv over… Men det skete ikke, for joystik pinden røg simpelt hen af – og fløj med i faldet.

Jeg nåede at tænke: DET her magter jeg simpelt hen ikke… 4 – 6 uger i smerte helvede an på, hvor meget der når at brække.

Jeg nåede at forestille mig, at jeg fik ramt gulvet således, at stængerne i nakken ville bukke, så jeg fremover ville sidde med næsen i sky. Fanme kikset.Bum (lånt fra nettet)

Og BUM – så ramte jeg gulvet…

Bagved hørte jeg chefen råbe: Christina for helvede, hvad laver du? Skete der noget? Er du ok? Er du i live? Sig noget…

Og jeg lå bare der med røven lige i vejret og panden i gulvet.

For helvede – hvorfor hev chefen ikke mobilen frem og filmede. Det er jo lige netop i disse situationer man får de bedste hjemmevideoer. Vi kunne være blevet rige…

Nå, men sådan tænkte hun nu alligevel ikke. Det er trods alt nok meget godt. 😉

Men jeg lå der. Det første der slog mig: det har jeg sgu ikke tid til. Jeg har en aftale, der skal nåes…

Smiley (lånt fra nettet)Langsomt bevægede jeg først den ene arm, så den anden. Så benene, som lige netop i dag svigtede mig ved ikke at stemme imod…

Der var intet, der gjorde ondt! Meget mærkeligt, men helt fantastisk.

Langsomt fik jeg sat mig op, da jeg først fandt ud af lige at rykke mig væk fra det skab, jeg åbenbart var fløjet ind foran.

Og så “døde” jeg af grin.

Det gør jeg altid, når noget voldsomt sker. Jeg ved simpelt hen ikke hvorfor, og det er faktisk ikke altid, det er lige heldigt, i de mest alvorlige øjeblikke, at få det vildeste grineflip.

Jeg grinede og grinede og grinede.

Chefen baksede med at få fjernet min kørestol, så hun kunne komme ud af kontoret og hjælpe mig op igen, alt imens hun forsøgte at få det hjerte på plads, som hun slugte, idet jeg tog flyveturen…

Og så grinede vi begge – for der var jo intet sket. Så ingen grund til panik, vel?

Man tænker altid, hvad kunne der dog ikke være gået galt – og hvis nu – og tænk engang – og puha – istedet for at man glæder sig over at intet skete!Smile (lånt fra nettet)

Således fik jeg testet knogleskørheden. Denne gang var den alligevel ikke så skør!

SkytsfuglEller måske testet den nye medicin, som jeg nu har fået i et år. Den virker altså!

Eller testet skytsenglen. Den er stadig opmærksom og med mig!

Indimellem er man bare ualmindelig heldig.

Det var jeg i dag.

Hurra for held, humør og humor.

Livet er herligt. 🙂

 

Livet er herligt

18 thoughts on “Test i dumhed

  1. Åh, hvor jeg elsker dig, Christina, og din fantastiske måde at udtrykke dig på! Man sidder hele vejen igennem og holder vejret og er spændt på slutningen, samtidig med at man griner af dine små vise og sjove kommentarer. Jeg kan lige se dig ligge der og grine 🙂 Hvor er det dog dejligt, at det endte så godt! Kærlige hilsener til dig.

    1. Kære Julie – tusind tak. 🙂
      Er glad for du kan lide min måde at skrive på. Det er jo ligesom dig, der har forstand på det der med ord. 🙂
      Og ja, dejligt at kunne grine af det hele, når nu det gik som det gik. 🙂
      Knus til dig

  2. Hold nu op, jeg kan se det hele for mig, godt jeg ikke var tilstede, for så var jeg død af skræk inden jeg fandt ud af at der heldigvis ikke var sket dig noget. Så kan man jo godt grine lidt af det, når man nu ved at der ikke skete noget

  3. For fan Søster! Godt du havde advaret mig ……. nu, når jeg ved du er ok, kan jeg simpelthen heller ikke lade være med at “dø” af grin. Kan li’ se det for mig. Stolen der stopper BRAT, flyveturen, dig med gumpen i vejret og kampen mod skabet. Hold nu helt op. Du må simpelthen kører pænt og fremover har du ubetinget vigepligt også når det gælder dørkarme

    1. HaHa Schwester – tænkte det var bedst lige at advare, inden du skulle læse om det. Bagefter kan man jo godt grine. 🙂
      Jeg gad egentlig også selv at have set det. Tror det må have set sjovt ud. 😉
      Jeg forsøger at holde mig fra karme og sænke hastigheden fremover.
      Knus til dig

  4. For hel…. Christina, jeg kan se det hele for mig. Og undskyld, men jeg knækkede fuldstændig sammen af grin 🙂 Dejligt at høre du er ok. Stort knus og et kæmpe smil fra mig.

  5. ihe altså Christina, ren ninja…. Det var da godt du slap med skrækken. Håber ikke at du er blevet alt for blå i panden af at kysse gulvet.
    Dejligt at du har dit gode humør

Kommentér gerne, tak: