Lidt af hvert

Tiden iler…

For den da … Tiden er fløjet afsted – og jeg har ikke nået at skrive nyt til bloggen…

– og jeg kan heller ikke nå det, det næste stykke tid.

Word

I morgen suser jeg afsted til Jylland – over til den idylliske og dejlige by, hvor skønne Anni bor sammen med hendes søde kæreste.

Jeg regner med at vende hjem med en masse at skrive om… 🙂

Anni og jeg skal holde foredrag på onsdag!!! Kærlighed og Handicap…

sommerfugleTal om sommerfugle i maven, nerver, spænding, forventning, glæder, frygt, iver – ALT – vælter rundt i kroppen, som en kæmpe sommerfuglefarm med titusindevis af vinger, der blafre rundt…

Det skal nok gå.., men alligevel – er det ikke meget sundt at have en lille frygt?… Man må ikke være for kæphøj, så kan det hurtigt gå galt…

– men jeg glæder mig. Det er endnu en kæmpe udfordring!

Når jeg vender hjem på torsdag – så har jeg lige fredag til at pakke ud og slappe en anelse af for lørdag går det løs igen…

TEAMTRÆNING – hundesamtræning med min nye servicehund. 14 dage for fuld skrue…

Det bliver spændende, vildt, sjovt, udfordrende, lærerigt – et møde med min forhåbentlig nye bedste ven…

Som jeg har skrevet om tidligere, så måtte jeg sige farvel til min aller bedste ven – min servicehund Chili… Jeg savner hende stadig – vil altid savne hende, men nu glæder jeg mig også rigtig meget til at starte et nyt venskab og samarbejde med en skøn og dejlig servicehund.

Det er en fantastisk tid, jeg går i møde.

Jeg glæder mig!

Er også lidt bange for at glæde mig for meget, for af og til synes jeg, det går galt, hvis jeg er for glad.., men NEJ – jeg VIL glæde mig OG jeg GLÆDER mig… Basta!

Jeg suser afsted på bølgen, nyder det hele og ser, hvad det bringer…

Bølge

Jeg vender tilbage – snarest – og fortæller om det hele… 🙂

 

 

http://tanketrolden.dk/kaerlighed-og-foredrag/

http://tanketrolden.dk/min-bedste-ven…hund-min-chili

http://tanketrolden.dk/den-ubaerlige-…ste-beslutning/ ‎

 

 

Kommentér gerne, tak: