Det er faktisk med lidt vemod, at jeg nu skal sige farvel til 2014.
Det har på alle mulige måder været et fantastisk år, synes jeg.
Oplevelser og udfordringer. Foredrag. Mødet med en masse nye herlige, spændende og skønne mennesker. Dejlige stunder med famile og “gamle” venner – jeg kunne blive ved og ved.
Jeg har intet at klage over, måske lige bortset fra at jeg har manglet lidt tid til at få skrevet her på tanketrolden…
Jeg ville ønske, jeg kunne nævne alle de ting, der har betydet meget for mig i år.
Det kan jeg ikke, så bliver det alt for langt det her nytårs skriv. 🙂
– men 😉
I starten af året skrev jeg om 4-tallets år. Det var 2014, jeg er født i 1974, så derfor ville jeg jo fylde 40 år. Jeg startede med at tænke, hvor ganske forfærdeligt og gammelt det var, men helt ærligt – det er nu slet ikke så slemt at være fyldt 40!
Jeg havde en fantastisk dag. Blev fejret og begavet efter alle kunstens regler.
En dag jeg vil huske længe.
I foråret fik jeg en mail fra Det Centrale Handicapråd. De spurgte, om jeg kunne være interesseret i at deltage i deres kampagne “Det er ikke et handicap”.
Uden at tænke svarede jeg bare “ja”… Og heldigvis for det!
For sikke dog en masse skønne oplevelser – og ikke mindst spændende udfordringer, jeg har fået.
Kampagnen blev til “Det Handicappede Talkshow”. Det vildeste, mest udfordrende og sjoveste, jeg længe har oplevet. Mødet med så mange søde, herlige, fantastiske mennesker, som hver især har lært mig så meget på så kort tid.
Jeg har skrevet meget mere om det i et tidligere indlæg: Folkemødet Bornholm 2014.
Jeg har sagt det tit – i tidligere indlæg og mange gange på Facebook – og jeg gør det nu igen: Jeg er dybt taknemmelig over at have fået tilbudet og æren af at føre kampagnen videre efter Thomas Skov og Jacob Nossell.
Der er mange grunde til, at jeg føler sådan en glæde, blandt andet fordi jeg jo selv prøver via mine egne foredrag at få spredt og vist, at selvom vi er nogle, der er lidt anderledes og har nogle andre udfordringer i livet, så er vi alle mennesker. Som Farshad Kholghi så rigtigt siger i “Det Handicappede Talkshow”: “Ligegyldigt hvad tilhører vi alle samme familie: menneskeheden”.
Og mit foredrag – “Livet med et Handicap” – jeg skal lige love for, at der også kom gang i det i år 2014.
Jeg har været ude rigtig mange steder og også her, er jeg dybt taknemmelig over alle jer, der kommer og hører mine foredrag – og ikke mindst er jeg mere end glad for al feedback og skønne kommentarer, jeg altid får.
Det giver mig mod og lyst til at fortsætte.
Så TUSIND TAK !
På et tidspunkt var jeg ved at blive bekymret for om det hele blev for meget – ikke for mig, for jeg har virkelig nydt det hele og taget imod alt med glæde – men jeg har tænkt, om I andre kunne få nok. Jeg er dukket op alle mulige steder: tv, blade, aviser, you tube, facebook osv..
Men på den anden side, vi kan hver især selv vælge, hvad vi gider følge med i og hvad der bliver for meget.
Så nej – jeg vil blive ved med at dele min glæde med jer, når jeg synes.
Jeg har også haft mange dejlige oplevelser med min Mocca – min skønne servicehund og krudtugle. Her er jeg også rigtig flittig til at dele billeder, jeg kan slet ikke lade være.
Og nu er min lille familie øget med en lille skøn undulat – Carlo.
Efter at være blevet testet negativ to gange for fuglestøvsallergi, hvilket var grunden til at jeg for nogle år siden måtte give min papegøje væk, kunne jeg ikke længere undvære fuglestøj.
Jeg har altid holdt utrolig meget af fugle, så at være foruden i nogle år, har været så svært, men nu har jeg så fået mit lille snaksaglige fjerkræ.
De to bruger jeg selvfølgelig også rigtig meget tid med.
Tid jeg nyder og aldrig vil være foruden.
Så jeg har bestemt ikke kedet mig – og kommer heller ikke til at kede mig. Faktisk kan jeg indimellem godt mangle lidt tid, men der er egentlig ikke noget, jeg kan fravælge. 🙂
Dog vil jeg forsøge at finde mere tid til tanketrolden i det nye år. Så håber jeg bare, at der bliver noget at skrive om. 😉
– men mon ikke?
Hvis jeg får mulighed for at opleve bare halvt så meget, som jeg har i 2014, så kan – eller vil jeg ikke beklager mig.
Som jeg startede med at skrive: Det har på alle mulige måder været et fantastisk år!
Endnu engang: TUSIND TAK til alle jer, der har været med mig i 2014, til alle jer der har fulgt mig – tæt på, gennem Facebook eller via medierne.
TAK for al opbakning!
Jeg ønsker jer alle det allerbedste og mest fantastisk Nytår.
Tusind tak for endnu en livsbekræftende og tankevækkende blog. Du er en ener, Christina. Og jeg er så taknemmelig for at vi har mødt hinanden. Håber bare at vi kan få lidt flere stunder sammen i det 2015, end vi nåede i 2014. Det er en fest hver gang:-)
Tak for dig. Stort kram fra Havhytten og de skøre tobenede og firbenede.
Tusind tak, Anni. Tænk hvis jeg ikke havde vovet at deltage i “De Uperfekte”… Godt jeg gjorde det. <3
Vi skal finde mere tid her i 2015, det er altid en kæmpe fornøjelse at besøge Havhytten.
Kæmpe kram til alle jer - især dig. 🙂
Tak – også et super godt nyt år til dig !
Det er mægtig spændende at følge dine indlæg og øvrige “bedrifter”. Du gør en større positiv forskel i handicap-debatten, end jeg tror, du er klar over … 😉
Tusind tak igen, Lotte.
Jeg håber, at du har ret. Jeg vil i hvert fald fortsætte med at prøve at gøre mit. 🙂