Hold nu op hvor tiden går. Nu skal vi allerede til at skrive 2014 – synes ikke det er længe siden, vi skulle vænne os til 2013 og så alligevel…

2013 har for mig personligt været et helt vildt år. Når jeg tænker tilbage på alle de ting, der er sket, så er det på én måde gået sindssygt hurtigt og på en anden måde, så føles det som om, der er gået flere år.

Jeg startede i Januar med de sidste optagelser til “De Uperfekte” sæson 1. Ventede spændt på premieren d. 30. Januar – og hvilken dag. Husker den tydeligt.

Det var den dag, hvor jeg for første gang dukkede op på skærmen. Bare for at lave lidt fis og ballade med det hele, så havde jeg inviteret familie og venner til premiere aften.

Om formiddagen var jeg i fuld gang med at lave parat til aftenens besøg, da telefonen ringede. Det var en journalist fra DR, der gerne ville invitere mig ind i “Aftenshowet”…

Jamen det kan jeg ikke, jeg får huset fuld af gæster…

Kan en af de gæster, så ikke bare passe på de andre gæster?

– og sådan blev det.

Da alle gæsterne dukkede op, var den eneste der ikke var hjemme – mig!

Det sjove var så, at de kunne sætte sig i min stue og se mig direkte på tv…

Fantastisk aften! (og jeg nåede lige hjem og kunne se afsnittet med mine gæster).

– og fantastiske måneder efter premieren. Jeg har simpelt hen fået så meget positiv feedback, skønne og dejlige kommentarer, at jeg på ingen måde fortryder, at jeg deltog i programmet.

Det var begyndelsen på en masse nye udfordringer, oplevelser, sjove og spændende ting, jeg er ‘stødt’ på her i 2013.

Alt har ikke været sjovt og spændende. Det kan man heller ikke forlange. Livet byder på lidt af hvert.

Maj måned var den mest triste måned. Jeg måtte tage det sværeste valg af alle, at sige farvel til min aller bedste ven Chili. Jeg troede aldrig, jeg ville komme mig over det, men som før – livet byder på lidt af hvert, og selvfølgelig klarede jeg også dette.

Det var det eneste rigtige valg for Chili og det gjorde, at det alligevel var til at klare. Jeg ved, hun har det godt, der hvor hun er nu – uden gigt, allergi og smerter. Det er det vigtigste.

Det blev så også starten på et nyt og godt venskab.

Da jeg havde været ked af det og sundet mig et stykke tid, tog jeg beslutningen at sige ja tak til en ny servicehund.

Efter et par måneder, 14 dages intens træning og en bestået offentlighedstest, kunne jeg sige velkommen hjem til min nye bedste ven Mocca.

Så to store beslutninger fik vendt op og ned på sorg og glæde…

 

– og mine to hunde prinsesser blev begge tv-stjerner og gav mig mulighed for flere oplevelser og udfordringer i medieverdenen.

Chili deltog i programmet: “For Godt Til At Være Sandt”.

 

 

Mocca har deltaget i programmerne: “Frihuset”, “Go’Morgen Danmark” og “Revolver”.

  

Super sjovt og fantastisk! Nyder alle de oplevelser jeg får mulighed for.

2013 var også en ny “rejse” for mig personligt.

Jeg mødte de to søde coach i programmet “De Uperfekte” Anni og Christina. De gav mig en masse gode råd til, hvordan jeg kunne hjælpe mig selv med at se på mig på en anden måde. Mere selvtillid og mere selvværd… Det var svært, det er svært – for det er noget, jeg stadig arbejder med hver dag. Det er blevet så meget bedre – og det er så rart at mærke.

Anni tog mig med på en anden rejse. 

Anni holder en masse foredrag rundt omkring i landet – hun ringede til mig efter et af afsnittene og spurgte, om hun måtte have lov at nævne mig i et foredrag. Selvfølgelig måtte hun det. Det var så bare ikke det eneste, hun ville spørge om, hun ville faktisk også have mig med ud at holde foredrag…

Tænker jeg et år tilbage, så havde jeg sagt nej nej nej… Nej til at holde et foredrag – om mig, – men det gjorde jeg ikke!

Så jeg har været ude to gange med Anni og to gange for mig selv. Har holdt foredrag om at være mig og leve med et handicap.

Nogle gange tænker jeg, om det virker for selvglad at holde foredrag om sig selv, men når jeg bagefter modtager søde beskeder og henvendelser fra folk, der synes om det, jeg fortæller – og når de fortæller, at de kan bruge noget af det, jeg snakker om i deres eget liv, så er det det hele værd – og jeg gør det gerne igen. Faktisk har jeg allerede et par aftaler i det nye år. 🙂

Jeg startede også min tanketrold i år.

Til at starte med var det bare et lille spøjst input for mig selv. Synes jeg havde så mange tanker, at jeg måtte skrive dem ned.

Jeg startede med, at lave en lille blog, som jeg egentlig ikke regnede med skulle blive til noget, men min svoger havde læst den og foreslog, at jeg skulle have en noget bedre side – min helt egen.
Så med svogers tekniske hjælp – og mine egne skriverier fik jeg tanketrolden.dk 

Den giver mig dog lidt dårlig samvittighed indimellem, den her blog. For det er godt nok lang tid siden, at jeg har fået skrevet noget, men på den anden side – man skal ikke bare skrive for at skrive, så gider ingen følge med.

Det sidste jeg vil nævne, som er sket i år, er at jeg er blevet mindet om fortidens “glæder”…

For første gang i 24 år fik jeg to brud. Et i bækkenet og et i låret.

Hold da op – jeg havde fuldstændig glemt, hvor ondt det gør at brække noget. Heldigvis for det da, for det betyder jo bare, at jeg ikke har gået og frygtet nye brud i alle de år.

Det har dæleme taget lang tid at komme over, eller også har jeg bare glemt, hvor lang tid brud egentlig tager – eller … måske er det i virkeligheden alderen, der gør at knoglerne tager lidt længere tid om at hele…

Jeg er nødt til at næve en helt særlig person her
– en fuldstændig uundværlig person: min Mor.

Min mor er der altid!

Hun flyttede hjem til mig i den periode – og hjalp med det hele. Jeg kan ikke forklare, hvor meget det betyder andet end at det betyder ALT. Jeg har en masse hjælp rundt omkring, men den bedste i hele verden er altså bare min mor…
Elsker dig højt, Mutti. <3

Alt i alt har det været et fantastisk år og jeg vil gerne bare have lov at sige TAK!

Tak til alle jer for jeres positive opbakning og skønne kommentarer omkring min deltagelse i “De Uperfekte”. Det har betydet langt mere, end I aner.

Tak for at dele min kæmpe sorg, da jeg måtte sige farvel til Chili – tak for opbakning og opmuntring.

Tak for at dele min kæmpe glæde, da jeg tog beslutningen at sige ja tak til en ny bedste ven og fik min Mocca.

Tak til alle jer, der er kommet til vores/mine foredrag og har haft lyst til at lytte.

Tak til alle Jer, der er i mit liv – på den ene eller den anden måde.

– og tilsidst tak for at følge og læse min tanketrold.

 

Livet er forunderligt og foranderligt

til tider vidunderligt, sjovt og dejligt

Vigtigst er at leve, mens vi er her!

– og husk:

Smilet er den korteste vej

 

GODT NYTÅR

 

https://tanketrolden.dk/sommer-sol-og-glaede/

https://tanketrolden.dk/nar-kun-det-bedste-er-godt-nok/

https://tanketrolden.dk/min-nye-bedste-ven/

https://tanketrolden.dk/den-ubaerlige-…ste-beslutning/ 

https://tanketrolden.dk/min-tanketrold/