Håb og drømme har vi alle. Det tror jeg da i hvert fald. Det skal man have – skal man, ik’?
Ellers bliver det da lidt for kedeligt at leve…

Jeg havde godt nok en ven engang, som sagde: lad være med at håbe, så bliver du ikke skuffet

Det er måske rigtigt nok, men hvor er det dog også en trist tanke – aldrig at håbe på noget godt…

Selvfølgelig skal man have håb – og ja, man kan blive skuffet, men igen – det er jo en del af livet.

Drømme – det samme. Man skal da have lov at drømme.

Jeg har mange håb og drømme.

Lotto millionen – den ville være skøn, ik’?

Familien og vennerne skal altid have det godt !

Drømmen om ham der prinsen og kærligheden, den er der stadig. At håbet så er ved at svinde, det er en helt anden snak OG det er ikke det, det skal handle om i dag.

 

Hvem kender ikke det der, at man har sindsygt ondt i halsen? Man får tid hos lægen og håber, at han har en kur, der helbreder den ømme hals med det samme.

Drømmen om at vågne op næste dag – og wupti – ingen ondt i halsen…

Det er så ikke altid det lige holder, men håbet og drømmen om det, var der.

Hvert år bliver jeg tilbudt influenza vaccinen. Den bliver tilbudt ældre og svagelige – hmm gad vide hvad de betegner mig som værende… 😉

Jeg siger altid nej tak. Jeg har prøvet at få den tre gange, hver gang går der nøjagtig to dage, og så ligger jeg med den vildeste lungebetændelse. Så nej, jeg siger ikke ja tak til at blive mere syg.

Så her er håbet om at undgå influenza ikke særlig høj, men drømmen er der dog…

Hvor vil jeg hen med alt det her? Aner det faktisk heller ikke helt.

Tror bare jeg skriver lidt til mig selv, for at minde mig selv om, at huske at være positiv og se det positive i så meget som muligt.

Jeg er begyndt at få noget nyt medicin for knogleskørhed.

Knoglerne er i konstant arbejde hver dag med at nedbryde og genopbygge sig selv. Hos os med knogleskørhed tager den proces meget længere tid – og resultatet er hos de fleste heller ikke helt godt. Dette er en meget forenklet forklaring, for jeg kan slet ikke give den helt rigtige og vil slet ikke forsøge.

Men altså – jeg blev testet til den her medicin, som kommer fra USA og som lige er blevet godkendt i Danmark. Den skulle hjælpe knoglerne med denne proces og gøre dem noget stærkere. Egentlig var mine knogler for “gode” til at blive godkendt, men da jeg sidste år – for første gang i 24 år – fik et brud i hoften/bækkenet og et i benet, så synes de alligevel, at jeg kunne blive godkendt.

Fakta er jo, at jeg bliver ældre og knoglerne begynder at svækkes igen, så jeg vil nok ikke længere være så heldig at undgå brud i flere år.

Jeg fik min første indsprøjtning i december.

Jeg har det vildeste håb og de største drømme om, at den her medicin bare virker.

Jeg er naiv og godtroende indimellem (læs mere om det i et af mine forrige indlæg 😉 ) – jeg ved det godt, men jeg vil have lov at håbe.

Virkningen skulle man kunne mærke efter ca. 2 måneder.

Indimellem prøver jeg at mærke efter, om jeg kan mærke en forandring, men…

– det kan jeg ikke helt. Jeg ved jo heller ikke, hvad jeg skal mærke efter.

En ting har måske vist sig, hvis altså ikke jeg bare har været heldig.
Jeg har ikke brækket et ribben i 1 1/2 måned. Det er sgu da næsten fantastisk.

Måske kommer min virkning bare senere, ik’?

Måske skal der bare gå 4 eller 5 måneder, ik’?

Det er jo ligemeget, når bare den kommer.

I Juni måned skal jeg have sprøjte nummer to, og her vil de også skanne mig og se om virkningen er der.

Det skal den bare være, andet er ikke muligt, vel?

Hvor vil jeg hen med alt det her? Aner det faktisk heller ikke helt.

Tror bare jeg skriver lidt til mig selv, for at minde mig selv om, at huske at være positiv og se det positive i så meget som muligt.

– jeg er nødt til at ruske lidt i mig selv, for jeg tvivler lidt…

I går da jeg skulle hoppe ind i min mors bil, fik jeg et vrid i det ene ben. Jeg kan mærke, at det er skidt, at det skal holdes helt i ro, ellers så knækker det og brækker.

Da jeg skulle skifte stol, vred jeg i underarmen og min “golfalbue” vendte tilbage.

Golfalbue? 

Den er god nok! Det står der!

Jeg har en golfalbue på trods af, at jeg aldrig har spillet golf.

Eller det passer ikke. Jeg har prøvet. Det blev dog en meget kort karrierer. Da jeg havde svinget køllen en enkelt gang og ramt kuglen, som jeg var overbevist om, måttet være fløjet mindst 500 meter væk og det så viste sig, at den lå 40 cm længere henne i græsset, så røg interessen for det. Prøv at forestille dig, hvor lang tid en bane med 18 huller ville tage at komme igennem. Jeg havde sgu da stadig siddet der…

Nå, det var et sidespring. 😉

Altså jeg vred i armen, og i dag kan jeg så dårligt forflytte mig.

Aflastning af armen!!!

Ja tak, hvordan gør man det, når den er det eneste, man kan bruge?

Så med alt hvad jeg kan og med alt, hvad jeg har lært, henter jeg de positive ting frem og tror på, at der kommer en virkning fra den medicin.

Benet brækkede ikke i går og jeg kom med til en rigtig hyggelig fødselsdag.

Jeg kan stadig flytte mig rundt, jeg bruger bare albuen til at sætte fra med og ikke hånden og underarmen. Det er vanskeligt, men det kan lade sig gøre – og det er kun en uges tid, det drejer sig om.

I morgen skal jeg på Herlev Hospital til et andet tjek.

For et 1/2 år siden “kostede” samme undersøgelse et brud i hoften/bækkenet og senere et brækket ben. Jeg HÅBER for alt i verden, at det ikke sker igen i morgen.

– og det gør det heller ikke. For nu ved jeg jo, hvad der gik galt sidst, så det gør vi bare ikke igen denne gang.

Der er for det meste en mening med tingene ik?

 

https://tanketrolden.dk/naiv-og-godtroende/