Når man har mistet en – eller noget, der har betydet så meget, at det nærmest virker lidt umuligt at komme videre, så er det vigtigt, at man har noget at give sig til. Man kommer simpelt hen ikke videre, hvis ikke man kommer ud og kommer væk fra sine triste tanker.

Jeg har nu haft et stykke tid med kæmpe sorg over at måtte sige farvel til min allerbedste ven – min hundeprinsesse Chili. Jeg har haft brug for den tid – og jeg er bestemt ikke kommet mig over tabet af hende endnu, men … jeg må videre. Hun kommer ikke tilbage, uanset hvor lang tid jeg sidder og er ked af det.

Så afsted med mig!

Og netop derfor tog jeg i sidste uge til Jylland for at holde foredrag om at være handicappet og – på trods af det – have et job. Hvor vigtigt det er, at have noget at give sig til, selvom man er handicappet – og ikke kan arbejde på samme vilkår, som så mange andre.

Selv fik jeg mit første skånejob i ’98.

Efter at være blevet student i ’94 og have været på højskole i ’96, så brugte jeg lidt tid på at finde ud af, hvad jeg ville. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg i hvert fald ikke bare skulle gå hjemme.

Der er noget om ordsproget: Lediggang er roden til alt ondt…!

I hvert fald hos mig. Jeg blev hurtig sløv, ugidelig og trist. Slet ikke mig.

Det er absolut ikke alle, der har let ved at finde et job – og jeg vil slå fast, at er du også handicappet, så er det i hvert fald ikke lettere.

Jeg søgte mange steder, men tilgængelighed og bare det at overbevise stederne om, at man altså ikke har en skrue løs, selvom man sidder i kørestol, det var ikke let…

– men jeg er jo stædig!

Jeg fandt ud af, at der findes et sted, der kaldes Handicapidrættens Videnscenter. Stedet arbejder blandt meget andet med det rummelige arbejdsmarked, hvor der skal være plads til alle.

Her kom jeg i kontakt med Torben, som ville høre lidt om, hvad jeg godt kunne tænke mig at lave, hvor lang tid jeg kunne arbejde osv..

Jeg ville rigtig gerne lave noget med medie, det har altid være min store interesse. Vi fandt dog hurtigt ud af, at når man ikke kan arbejde fuldtid – og måske endda længere tid, så er det ikke helt nemt i medieverdenen. Sidder man og redigerer en film, kan man jo ikke bare stoppe efter 4 timer… Lille Per i “Far Til Fire” ville jo have fået oldebørn, inden jeg havde nået at klippe filmen færdig.

Så i stedet fandt vi et kontor job i et tv -og videoproduktionsselsskab. Et fantastisk sted hvor jeg mødte en masse søde og spændende mennesker. Desværre gik de konkurs efter 5 år, så vi måtte alle finde et andet sted at være. Jeg vil lige slå fast, at godt nok sad jeg på kontoret, men havde intet med regneskab at gøre… 😉

Jeg fik igen kontakt til Videncenteret – og endnu engang hjalp de mig til et nyt job. Denne gang som kontorassistent hos Falck. Endnu et fantastisk sted med herlige, sjove og super søde kollegaer. Der var jeg i 9 år, men efter en operation måtte jeg have færre timer. Det holder ikke helt i en virksomhed som Falck, hvor der hele tiden sker udvikling og er fart på. Så jeg måtte stoppe

Jeg har været heldig igen – og arbejder nu som sekretær i en klub. Endnu et fint sted med mange oplevelser.

Selvom jeg kun arbejder to dage om ugen á 4 timer, så er det enormt vigtigt for mig at have et job. At komme ud, møde mennesker, lave noget der betyder noget for andre.

Jeg har ikke nogen stor løn – og jeg gør det heller ikke for pengenes skyld, men bare det at nogle af de penge, der alligevel kommer ind på kontoen hver måned, dem har jeg selv tjent – det betyder så enormt meget – for mig…

Jeg ved, at den bluse jeg måske køber, den har jeg SELV tjent til.

DET betyder noget!

DET giver energi og lyst til at fortsætte!

– og så er jeg tilbage til begyndelsen af dette indlæg: “… derfor tog jeg i sidste uge til Jylland for at holde foredrag om at være handicappet og – på trods af det – have et job.”

Sammen med min gode ven Doan – og Torben fra Handicapidrættens Videncenter – tager vi af og til ud og fortæller om, hvor vigtigt det er, at bruge sig selv uanset, hvor lidt eller hvor meget man kan.

Dem vi holder foredrag for er personer, som af en eller anden grund – psykisk eller fysisk – har været væk fra arbejdsmarkedet i lang tid – eller måske bare aldrig er kommet i gang.

Vi prøver, at give dem et positivt ‘spark’ bagi ved at fortælle, hvor meget det betyder for os at have et job. Hvor meget det giver og hvor opløftende det er at komme ud.

Vi lægger ikke skjul på noget. Det er hårdt at komme i gang. Det virker af og til umuligt – især når man støder på forhindringer eller møder folk, der ikke helt forstår, at selvom man er handicappet, så er det ikke ens betydende med, at man ikke fungerer.

– men det betyder så meget at blive ved.

Jeg skrev i et tidligere indlæg, at man har altid et mål at gå efter… Det er vigtigt – uanset hvor stort eller lille det er. Uanset hvor umuligt og håbløst det ser ud, så kan det meste lade sig gøre. Man skal bare hele tiden huske – små skridt… Det er ikke alt man behøver haste hen imod – vi når det nok…

 

Humøret er ved at blive bedre, så nu går der nok ikke så lang tid igen, før der er nyt på bloggen.

Tak fordi du endnu engang fik lyst til at læse med. 🙂

 

 

 

 

 

 

 

Handicapidrættens Videncenter

https://tanketrolden.dk/for-du-kan-score-ma-du-have-et-mal/