
Fra jeg blev født har der altid været hund i vores hjem. Jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden hund…
Sådan startede jeg mit forrige indlæg her på Bloggen – og sådan starter jeg også dette. For det er bare sådan! 🙂
”Hunden er menneskets bedste ven!”
Det kan vi slet ikke blive uenige om.
En hund er der altid. Er altid glad og trofast.
Man kan fortælle dem alt – og de lytter bare. Uanset om du griner, græder, skælder ud, roser, er lalleglad, synger højt og grimt…. arhh måske ikke lige det ;),
men – så sidder eller ligger de bare der – og lytter.
Det forestiller jeg mig i hvert fald, at de gør.
Min Chili gør!
…hun gør også en hel del andet!
Chili samler alt op – og jeg mener alt. Lige fra en grydeske til en hårnål. En dåse til en lille knap. Hun kan samle en 50 øre op og et kreditkort.
Undtaget er det der kan spises… Såsom småkager eller slik. 😉
Hun kan tænde og slukke mit lys. Åbne og lukke døre og skabe. Hiver hylder ud i skabene, trække sko, strømper og bukser af mig – og tage mit tøj ud af vaskemaskinen.
Det lyder vildt – og det er det. Det er fantastisk. Hun brokker sig aldrig over at samle f.eks. en kuglepen op for 10. gang, fordi jeg kan være enormt klodset. Hun kommer altid glad og hjælper.
Ja okay – indimellem kan det godt være, at hun lige skal strække sig lidt eller drille lidt og hente noget andet end det jeg har bedt om, men hun er der altid.
Det er hende, der ser mig når jeg er glad, når jeg er ked af det, spændt, forvirret, rundtosset, skør – hun må lægge øre til det meste og alligevel – er hun altid nærværende og kigger med sine skønne brune øjne.
Vi er sammen 24 timer i døgnet. Så uden tvivl er vi megt tæt og uden tvivl er hun:
– min aller bedste ven!

Læs mere om de dygtige servicehunde her
Ja, den sødeste og lækreste Chili-“tøsen”…
Kære Lotz
Den allerbedste Chili-tøs i hele verden var hun!
Knus Christina
Dejlige Chili;-)
Kære Mor
Hun var dejlig, skøn og så meget mere – min Chili-tøs. 🙂
Knus Christina
Søde Chili 🙂
Kære Jimmy
Ja, hun var den sødeste “service”. 🙂
Knus Christina
Hihi, ja, hun er den mest kærlige hund! men kan også være egen og stædig en gang imellem 😉 hun har personlighet!
Kære Henny
Ja, hun var virkelig den mest kærlige hund – og helt klart sin egen. 🙂
Stor personlighed og charme. Hun var den bedste!
Knus Christina