Jeg hader at være negativ. Hader pessimisme. Det fører ingen steder hen tværtimod så holder man bare fast i alt det sure og bliver mere og mere sur…

MEN

– lige nu er jeg altså lidt negativ…

Regn regn og atter regn og gud-hjælpe-mig, om der så ikke også kom sne, sne og mere sne.

Jeg bliver våd. Jeg hader at blive våd. Jeg gider ikke blive våd. Jeg er TRÆT træt traaaaaaaaat af at blive våd. Hver evig eneste dag i ualmindelig lang tid, er jeg blevet våd… Ikke kun en gang om dagen, heller ikke kun to, men mange mange gange… Arghhhh

Om morgenen står jeg op går i bad – og blive våd, naturligvis. DET er okay. Ifører mig rent og dejlig tøj. SÅ kommer det:

Første luftetur med Mocca BønneSpire. Selvfølglig skal hun ud. Jeg har jo selv valgt at få hende – og jeg gider også gerne, men… RegnMøgVejr… Våd igen. Denne gang er bare anderledes, for der er det alt det dejlige tøj, der også er vådt…

Så kommer jeg hjem – og tørrer. Det tager en evighed…

Endelig er jeg blevet dejlig tør,

SÅ kommer anden luftetur med Mocca… Våd, våd, våd igen… For det er selvfølgelig stadig regnvejr, som det har været de sidste mange uger… Bruger igen en rum tid på at tørrer efter endt luftetur – og her er jeg sommetider så også nødt til at skifte til rent tøj.

Det er nemlig sådan at lige i øjeblikket, så er Mocca og jeg ikke helt enige om, hvem der bestemmer, hvornår hun skal komme, når jeg kalder. Det sker af og til med de hundebasser. Så må det genopfriskes. Det har vi – eller jeg har fået nogle gode råd til at løse. Jeg skal simpelt hen have godbidder på størrelse med campingvogne med mig. Ja, det kalder Betina Instruktør det altså.

Så når Mocca og jeg triller ud, så er jeg udstyret med min lille madkasse, der er fuld af enten frikadeller, halve koteletter, kvarte cocktailpølser eller forleden var det noget mørbradbøf – det var i øvrigt en rigtig god ting. Så kommer hun sgu fluks, når der kaldes… Problemet er bare, at det gør de øvrige hunde i parken også… Og der er mange… Mange forskellige racer… Bla. en Grand Danois. Han er edder-sprøjtende stor. Mindst halvanden meter over ryggen. Når han kommer og kigger mig dybt i øjnene – og vi er jo så lige høje… Stik mig en delle Frk.. Så er jeg faktisk tilbøjelig til at give ham hele bøtten, for de der elastik savl bånd, der dingler fra hans mundvige, dem magter jeg ikke at få tørret af i bukserne.

– men så kommer min lille BønneSpire mig til undsætning. Hun kan faktisk stå inde under maven på ham, men hun får ham alligevel til at fordufte, for det er HENDES godbidder…

Så tøjet er udover at være vådt, nu også dekoreret med savlstriber fra diverse hunde munde…

Endnu en luftetur er tilbage – for den dejlige BønneSpirer får altså kun tre ture på denne årstid. Jeg ved det, det er måske ikke fair, men sådan er det altså… – medmindre det ikke regner…

Tredje luftetur ender som de forrige. Våd ! Ha haaaa, denne gang kan jeg dog komme hjem og smide alt det våde tøj… Se det var positivt…

Men regnvejr – jeg hader det! Og sne!

Bevares det kan være smukt med en frostklar solrig snevejrs dag. Store fine hvide snefnug der daler… DET er så også det.
Så lægger det sig! Det er umuligt at færdes i i kørestol. Bedst som man tror, at man sagtens kan køre igennem, så snyder det, og der kommer et stykke med løs sne. Hvad gør stolen? Sætter sig fast!

Jeg ved, hvad jeg taler om. Jeg har selv prøvet det.

For år tilbage da jeg boede i hus med mine forældre, havde vi en temmelig stejl rampe ude foran hoveddøren. En snevejrs dag kommer jeg ud, vender rundt for at låse døren. Når op med nøglen og så… Stolen beynder at glide ned ad rampen… Alt er umuligt. Den stopper først for enden af rampen og så sidder jeg fast. Der er sindssygt glat og jeg kan intet.

Ringer efter hjælp! Min søde far prøver at kommer med løsninger igennem telefonen:

Tag jakken af og læg den foran stolen, så får hjulene fat og du kan komme fri
Ok far, det prøver jeg. Ehh far, det gik ikke. Stolen tog bare jakken og nu ligger den inde under – og jeg sidder så kun i bluse i snevejret

Min far kom så hurtigt han kunne. Så jeg nåede kun at sidde i snevejr i 45 min… DET var en anelse koldt.

Sidste år på luftetur med Chili… Jeg kører på stien, som jeg plejer. Okay, der var sne og der var faktisk meget sne. Det var her, der pludselig kom et stykke med løs sne.
Vupti – så sad jet fast… Chili fortsatte indtil hun opdagede, at jeg ikke var med, så kom hun tilbage og gloede målløs på mig.

Hvad fanden sidder du der og rokker for, så kør dog

Normalt passerer der ca. 30 løbere på denne sti.
Undtagen lige denne dag. Der kom ingen…

Jeg er udstyret med en vis portion tålmodighed – eller jeg var… Så jeg sad pænt og ventede, for der måtte da komme en på et tidspunkt. Fik Chili til at halse, men der var ikke rigtig nogen der reagerede.

Pludselig kommer en mand.

Nu har jeg holdt øje med dig i en halv time fra køkken vinduet – og det undre mig lidt, at du bliver siddende der i snevejr. Er der noget jeg kan hjælpe med?

NÆÆÆÆ nej, såment. Jeg sidder blot og nyder vejret. Glor ind i hækken og rokker i stolen som en anden idiot –  min hund gør, som en vanvittig, men klart det er bare for sjov!!!! HVAD TROR DU SELV hr.??? En hel halv time har du stået og set på mig!!!

Okay, det sagde jeg ikke højt. Selvfølgelig gjorde jeg ikke det, for det var jo pænt af ham overhovedet at begive sig ud i det lorte vejr og spørge om noget var galt… – efter EN HALV TIME…

Nææ jeg drømmer om sol og varme. Såååå dejligt – og så alligevel. Det har det med at blive for varmt ik’? Sådan lige i solen… Puhaaa så leder man efter skyggen, men her blæser det jo så faktisk lidt køligt… hmmm

Efterår – narhjjjj endnu mere regn og blæst. Jo jo, det kan være smukt med alle de flotte farvede blade på træerne, men så falder de af. Det kan være noget så belastende at køre i. Man kan jo ikke se, hvad der gemmer sig under… Huller, grene, hundelorte… ihhhh

Forår – det er smukt. Alle de nye ting, der vokser frem, gror op og bliver smukke. Det er så skønt. Alle glade mennesker, der smiler og hilser. Forelskede par trisser rundt med i hinanden i hånden og er så lykkelige… Forelskede par, forelskede par – hmmm misundelse er en grim ting. Jeg drømmer selvfølgelig ikke om at opleve denne dejlige årstid med sådan en lykke… Jeg glæder mig naturligvis på alles vegne, selvfølgelig gør jeg det – og med tålmodighed venter jeg… Venter, venter, venter – En dag bliver det måske min tur…

Vi bliver aldrig tilfredse, finder altid på noget, der kan være bedre, anderledes, hyggeligere, sjovere – sådan er det bare.

Det er også okay – til en vis grænse.

Så længe det negative ikke tager overhånd. Så bliver det for surt.

– og OKAY så – så slemt er det heller ikke at blive våd. Man bliver jo trods alt tør igen – og på et tidspunkt skinner solen igen.

Det gør den i øvrigt atlid – oven over skyerne.

Hav en dejlig dag – Møg Vejr eller Ej. 🙂

 

 

 

 https://tanketrolden.dk/sommer-sol-og-glaede