Skal – Skal ikke – Skal – Skal ik… / Elsker – Elsker ikke – Elsker – Elsker ik… / Vil gerne – Kan ikke – Vil gerne – Kan ik…
Hvem kan ikke huske dengang, da man fandt de bitte små blomster – Tusindfryd. Så pillede man en efter en de små bitte hvide blade af, hvis der var noget, man ikke helt kunne beslutte, mens man sagde en af ovennævnte remser – måske ikke lige den sidste – den har jeg lige selv fundet på…
Når man så nåede til det sidste blad – så … Uhhh … passede det mon på det man håbede? Eller måtte man i al stilhed lige bytte rundt – så det “rigtige” kom frem…
Jeg kan sagtens huske dem og det…
Jeg har selv lige gjort det igen – sådan lidt – dog uden at have blomsten i hånden, så remsen blev uendelig. Først i går nåede jeg det sidste lille blad – og det blev til:
Skal … Kan Godt … Vil Gerne …
For lidt over tre uger siden, sagde jeg farvel til min bedste ven – min servicehund Chili. Det sværeste jeg længe har været ude for. Det var nødvendigt og det bedste for hende, så derfor var der ingen tvivl.
Jeg har virkelig været ked af det – er det stadig, men det hjælper at vide, at jeg tog den rigtige beslutning på Chilis vegne.
Hun har ikke længere ondt – og jeg er sikker på at hun drøner rundt et sted og har en herlig fest. Andet er umuligt, for hun var bare en spasmager.
Jeg har haft brug for min lille periode med tristhed og tårer, men som jeg har skrevet tidligere, så går livet videre – og det skal det også gøre.
Spørgsmålet har så været: Skal jeg have ny hund?
Mange har spurgt – de fleste har faktisk bare spurgt: Hvornår får du så en ny?
Jeg var ikke sikker. Havde tusind tanker – og endnu flere spørgsmål…
– svigtede jeg Chili, ved at få en ny?
– var jeg god nok ved hende?
– brugte jeg hende nok som servicehund?
– kan jeg blive lige så glad for en ny?
– er uafhængigheden virkelig lidt rar?
… spørgsmål spørgsmål spørgsmål …
Ingen kan tage beslutningen for mig!
Jeg har haft en tænkepause – endt, vendt og drejet tingene tusind gange.
Lørdag var jeg til fællestræning i STH. Det har vi to gange om året, og selvom jeg ikke længere har Chili, så havde jeg lyst til at deltage. Havde brug for at møde de andre.
Jeg fik en god snak med vores chefinstruktør – og svar på en del af mine spørgsmål…
At se og snakke med de andre hundevenner igen, klappe og grine af deres skøre dejlige hunde, fjernede min sidste tvivl…
Så – JA – jeg skal have ny servicehund!
Det bliver ikke en ny Chili. Det bliver ikke en ny prinsesse som hende. Ingen kan erstatte Chili og ingen skal erstatte hende.
– men det bliver en ny særlig ven, en ny speciel hjælper, en ny skøn hund, som jeg helt sikkert vil komme til at holde ligeså meget af, som jeg holdt af Chili.
Jeg glemmer aldrig Chili – hun vil altid have en helt særlig plads i mit hjerte – sådan er det og sådan skal det bare være. Det er ikke ensbetydende med, at der ikke er plads til en ny, det bliver bare på en anden særlig måde.
– det sidste blad på tusindfryden endte altså således med: SKAL !
https://tanketrolden.dk/min-bedste-ven…hund-min-chili/
https://tanketrolden.dk/den-ubaerlige-…ste-beslutning/
Sådan skal det da være.
Du skal have en bedste ven igen, og det får du. Og fordi der kommer en ny bedste ven, glemmer man jo ikke den gamle!!!!
Er så glad på dine vejene, og håber ikke at ventetide bliver for lang.
Glæder mig til at møde den hund derer så heldig at havne hos dig.
Stort knus.
Ps. Er sikker på at Mira, gerne vil lege ;0)
Tak, søde Christel. Glæder mig til at kunne vise en ny hundebasse frem. Et er sikkert – den får ikke lov at lege ta’selv bord hjemme hos jer… 😉 Glæder mig til at se den og Mira sammen.
Knus til dig
Selvfølgelig skal du det:) og det bliver en meget heldig hund, som kommer til at bo hos dig.
Tak, søde Maria. 🙂
“Hvad sagde jeg”, NÅ NEJ!j jeg sagde det ikke, for jeg ville ikke påvirke dig. men “hvad tænkte jeg” stort tillykke til den heldige hund, der kan se frem til et dejligt liv, med spændende opgaver, og ikke mindst et kærligt menneske, der vil elske den ubetinget fra dag et. knus
Du sagde det ikke højt, men jeg kunne læse dine tanker – og det gør ikke spor. I sidste ende var det alligevel mig selv, der traf beslutningen.
Men tak for dit lille kærlige skub… 🙂 Knus til dig.
Kære Christina
Forstår alle dine overvejelser – men er HELT sikker på at du trak det rigtig blad af den blomst.
Knus og mange tanker fra Dimse og Daisy 🙂
Tusind tak, Dimse og Daisy. 🙂