Alle har af og til brug for en time out. Mange gange opdager vi det bare ikke før, vi har tilladt os selv at have et par fridage. Det behøver ikke være flere uger og meget langt væk. Et par dage til et stille sted kan være nok. Det var det i hvert fald for mig.
Jeg synes i noget tid, at jeg har bevæget mig rundt i den samme tummerum. Jeg har godt nok haft nogle aftaler, men alligevel syntes jeg at ugerne bare mindede om hinanden. Den samme mandag, tirsdag, onsdag osv. osv.. Det var begyndt at føles lidt trist.
Hvis eller når jeg har brug for lidt tid væk, så har jeg fundet et rigtig dejligt sted at finde ny energi. Det er hos Anni i Fjellerup.
Anni er et fantastisk menneske, en skøn kvinde, der kan en masse.
Jeg mødte Anni første gang sidste år, da jeg medvirkede i programmet “De Uperfekte”. Sammen med en anden skulle hun være min coach. Give mig gode råd til, hvordan jeg kunne få et bedre selvværd og en bedre selvtillid. Jeg skal love for, at deres råd virkede. Det har været hårdt arbejde – er det stadig – og når jeg så engang imellem “halter” lidt bagefter, så er jeg så heldig, at jeg kan besøge Anni og få et lille spark bagi.
Anni og jeg beholdt nemlig kontakten efter programmet. Udover at være psykoterapeut, underviser, journalist, coach og meget andet, så er hun også foredragsholder.
Efter at “De Uperfekte” havde være vist, ringede Anni og spurgte, om hun måtte nævne mig i et af hendes foredrag – i virkeligheden ville hun egentlig gerne spørge mig, om jeg ville være med til at holde foredrag…
Det var en kæmpe stor udfordring, men jeg tog imod den – og den dag i dag holder jeg selv mine egne foredrag.
Anni er ikke blot min coach, men er også blevet en god veninde og en eminent samtale ven. Vi kan snakke i timevis, lytte, fortælle, komme med gode råd og ideer til hinanden.
Selvom Anni er psykoterapeut og helt sikkert ved, hvad der ville være den bedste løsning på ens problemer, så er det, jeg holder rigtig meget af hos hende, at hun aldrig siger, hvad man SKAL og BØR. Hun har ingen formaninger, lovord eller påstår, at hendes mening er den korrekte. Hun lytter, stiller spørgsmål og hjælper en til selv at finde svar og vej til en mulig løsning. Det synes jeg er så rart. Som hun selv siger – jeg har ikke facitlisten på alverdens problemer. Der findes ikke en ensrettet manual eller vejledning. Det er individuelt fra person til person. Så at finde muligheder og løsninger sammen er det bedste. (måske ikke helt korrekt citeret, men som jeg husker det.)
– og det synes jeg, vi er gode til!
Jeg føler og fornemmer, at Anni lytter til de ideer og foreslag, jeg har. Jeg er ikke uddannet noget som helst, men jeg kan sagtens lytte og komme med mine syn. Måske er det af og til lidt naivt og dumt, men jeg ved Anni lytter…
Så når jeg har brug for en time out, så besøger jeg Anni og den smukke Havhytte.
Jeg har lige været afsted i tre dage og er endnu engang vendt hjem med gode snakke, nye ideer, en genfunden glæde og energi.
Så skønt!
De tre dage fløj afsted, men vi nåede alligevel en del. Blandt andet et besøg i Skandinavisk Dyrepark. Vi elsker begge dyr, så det var en super idé. Det er et kæmpe stort sted, hvor dyrene har masser af plads.
Vi så isbjørnene tumle rundt, de brune bjørne blive fodret med æble og boller. Vi fodrede selv dådyrene til stor morskab for os begge. Pludselig var man “barn” igen og hylede af grin, da bambi ikke blot nøjedes med en håndfuld foder, men tog hele posen.
På et tidspunkt er vi inde ved ulvene. Anni lægger mærke til en masse små ting rundt omkring. Det slår mig, at det er det, der er galt!
Jeg har glemt, at lægge mærke til ting…
Som at køre ligeud af motorvejen uden at se til siderne, se afkørslerne. Pludselig kommer jeg i tanke om, hvor vigtigt det er ikke blot at drøne ligeud, men også dreje fra på en af sidevejene til landevejen. Lægge mærke til tingene omkring en.
Det gik op for mig midt i dyreparken, at jeg havde glemt det – og faktisk fordi, Anni så et kaninskind ud af øjenkrogen. En lille tosset ting, som fik mig til at åbne øjnene.
Det lyder måske skørt, men det var sådan jeg havde det.
Samme aften var vi ude at gå en tur – og jeg begyndte igen at få øje på en masse detaljer. De fleste har nok bemærket, at jeg er en ivrig amatør fotograf, men i lang tid har det mest været billeder af min skønne Mocca og dejlig nevøer. Det er også godt, men på et tidspunkt tog jeg en masse forskellige billeder og brugte tid på at redigere og dele dem på Instagram. Tid som føltes som en god pause for mig.
Denne dag fik jeg vækket den lyst igen og fandt ud af, hvor meget jeg havde savnet det.j
Tusind tak, Anni.
Som jeg skrev, tog jeg hjem fra Anni med en masse positivt. Jeg elsker de her besøg – og glæder mig allerede til næste gang! Ikke nødvendigvis fordi jeg har brug for time out, det kan også sagtens være til hygge.
Men vigtigt er det at huske på, at vi alle indimellem kan have brug for en pause – uanset hvem vi er. En tid væk fra det hele, tid for os selv eller sammen med nogle vi holder af.
Det er ikke et nederlag eller noget skidt, selvom vi måske selv har en ide om, at vi burde kunne klare det hele. Vi kan alle have brug for hjælp.
Med fornyet energi drager jeg nu til Bornholm. Jeg skal over til Folkemødet – ikke fordi jeg er blevet politisk aktiv, men jeg er inviteret af Det Centrale Handicapråd. De tager afsted for – sammen med kampagne “Det er ikke et handicap” – at skabe et mere positivt syn på handicap, tabuer og fordomme. Lige præcis noget af det jeg selv forsøger at gøre opmærksom på i mine foredrag.
Det bliver seriøst men krydret med del humor. Lige noget for mig. Jeg glæder mig meget.
Jeg fik en udfordring forrige uge, da de ringede fra Det Centrale Handicapråd og spurgte, om jeg havde mod på at lave en lille reklamevideo. Det havde jeg selvfølgelig, så jeg gik igang med at optage og redigere en lille smule. Her er resultatet:
Christina på vej til Folkemødet
Hvad vi skal lave er en hemmelighed. Kan afsløre at det er noget med et talkshow, kendte mennesker, spørgsmål og forhåbentlig en masse grin. Hold øje med Facebook siden “Det er ikke et handicap“, der vil det på et tidspunkt blive vist. 🙂
Det er altid rart at have noget at se til. Det kan også være rart at have travlt, men en reminder til mig selv – og måske til andre:
– det er vigtigt at huske sig selv, have det godt med sig selv. Det er altid godt at kunne hjælpe andre, men hvis ikke man kan hjælpe sig selv først, hvordan skal andet så kunne lade sig gøre?
Tidligere indlæg: